Erhvervsminister vil have konsekvenser for landområder med i nye love

Når kommende love har positive eller negative konsekvenser for landdistrikterne, skal det fremover fremgå fast i lovgivningsarbejdet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det skal fremover fremgå tydeligt for politikerne på Christiansborg, når tiltag i nye love har betydning for landdistrikterne.

Det mener regeringen med erhvervsminister Brian Mikkelsen i spidsen, der i dag præsenterede forslaget, som Landdistrikternes Fællesråd længe har presset på for at få gennemført.  

- Jeg håber, at det her redskab er med til flytte politikernes bevidsthed. Det skal få politikerne til at tænke på, om man egentlig har lyst til at vedtage et lovforslag, når man sort på hvidt kan se, at det for eksempel kommer til at have negative konsekvenser for et landdistrikt, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard til TV ØST.

quote Jeg håber, at det her redskab er med til flytte politikernes bevidsthed

Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd 

Glæder borgmester

Med det nye værktøj vil politikerne kunne se, når et lovforslag som for eksempel nedsættelsen af færgetakster til og fra mindre øer har positive konsekvenser for landdistrikterne, ligesom et lovforslag om sammenlægning af uddannelsesinstitutioner kan give negative konsekvenser i landdistrikterne, fordi unge får længere til skole.

Det glæder borgmesteren i Odsherred, der håber, at det kan være med til at kvalificere politikernes diskussion, når de aktivt skal forholde sig til landområderne

doktor_digi_2013.jpg
Læs også
Højere løn skal lokke læger til yderområder
doktor_digi_2013.jpg
Læs også
Højere løn skal lokke læger til yderområder

- Hvis vi kigger bare lidt tilbage i tiden, kan man jo se, hvordan taxameterordningen og centraliseringen af uddannelsesstederne gik ud over landdistrikterne. Der ville det her krav have været meget nyttigt, så politikerne på Christiansborg kunne se konsekvenserne, siger Thomas Adelskov (A) til TV ØST.

Mere papirarbejde

Med det nye værktøj skal der laves såkaldte konsekvensanalyser forud for lovgivningsarbejdet, som giver mere papirarbejde.  

- Det kan gå hen og fylde mere, at man skal lave de her analyser, men jeg synes, at de problemer, der kan opstå, ved at man at man ikke kender konsekvenserne for landdistrikterne, opvejer det ekstra papirarbejde, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard.

Den nye del af lovgivningsarbejdet på Christiansborg bliver implementeret til sommer 

lis_hoffmann.jpg
Læs også
Ny hestelov skal sparke gang i landdistrikterne
lis_hoffmann.jpg
Læs også
Ny hestelov skal sparke gang i landdistrikterne

Nyhedsoverblik