¨

Er stress skyld i din overvægt?

Foto: TV ØST

I aftenens Lev Livet skal det handle om stress og overvægt. To elementer som oftest går hånd i hånd. Heldigvis kan der dæmmes op for begge dele.

Omkring 35.000 danskere er lige nu sygemeldt med stress. Endnu flere er stressede. Og spørger man Birgitte Nymann, så går der en lige linje fra stress til overvægt. Derfor har Lev Livet i aften sat Brian, Ida og Karina stævne. De skal testes for stress. En test, som også du kan tage.

- På en skala fra 1-10 må det blive en 2'er. Jeg føler mig ikke specielt stresset, fortæller Brian.

Karina og Ida stemmer i, men placerer begge sig selv et par niveauer over Brian på 10-skalaen.

- Det, der stresser mest, er at få alting til at hænge sammen i hverdagen. Jeg har en del transporttid hver dag, som gør det hele lidt besværligt, uddyber Ida.

Pas på langvarig stress

Ifølge Birgitte Nymann kan opdeles i to kategorier: Den akutte, korte stress og den mere langvarige stress, som ikke er helt så voldsom, men som kan ligge der hele tiden.

- Den akutte stress har det med at dæmpe appetitten og gøre os mere vågne og præstationsdygtige. Men mange af os render rundt og stresser mere konstant over, at vi vejer for meget, er for lave, har for store eller små bryster, får grå hår for tidligt osv., påpeger Birgitte Nymann.

Og netop den langvarige stress kan give problemer med vægten. For konstant stress øger appetitten.

- Det er faktisk ret naturligt. For stress er for mange mennesker en fysisk reation, der opstår i kroppen. Hvis jeg har været stresset i en uge, så siger min krop: Hold da op, du har været i kamp eller på flugt i en uge, du har da virkelig brug for ekstra energi, forklarer Birgitte Nymann.

Se, om de tre deltagere "består" stress-testen, og hør, hvad du kan gøre for at forhindre stress. Det er Lev Livet i aften.
Husk, vi allerede sender kl. 18.30 (og igen kl. 21.50) på Kanal TV2 ØST.

Og test dig selv for stress her.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App