Elektrikere vinder sager for 11 millioner kroner

Dansk El-forbund har vundet sager for 11 millioner kroner for deres medlemmer i vores område.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Knap 11 millioner kroner.

Det er facit under det beløb, som Dansk El-forbund igennem faglige sager har vundet hjem til deres medlemmer i vores område i 2011.

Det viser nye tal for El-forbundet.

Mest i Vestsjælland

Tallene dækker over 4,1 millioner kroner fra Storstrøm-afdelingen og 6,8 millioner kroner for Vestsjælland-afdelingen.

Og det er vigtigt, at køre en hård kurs overfor arbejdsgiverne, lyder det fra forbundet.

- Det er vigtigt at køre sagerne for at opretholde de overenskomster, vi har. Samtidig kan sagerne virke præventive over for arbejdsgiverne, og det kan have en afsmitning på andre medlemmer, der kommer i tanker om, at de er blevet snydt eller har snydt sig selv, siger Ervind F. Poulsen fra Dansk El-forbund.

Opgørelsen for 2011 lyder indtil videre på 36,8 millioner kroner vundet hjem til elektrikerne på landsplan, men forbundet gør opmærksom på, at en lang række afdelingers resultater ikke indgår i tallene.


Nyhedsoverblik