El-fejl i de fleste sjællandske hjem

Det står slemt til med el-sikkerheden i de sjællandske hjem, viser en ny undersøgelse fra installatørernes organisation TEKNIQ.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hele 96 procent af de sjællandske boliger dumper el-eftersynet. Det viser nye tal fra en undersøgelse blandt TEKNIQ's medlemmer. Dermed er det kun fire procent af boligerne i Region Sjælland, som klarer eftersynet helt uden anmærkninger.

Undersøgelsen er foretaget på baggrund af resultaterne af de to første måneder med den nye lovpligtige el-eftersynsordning.

- Vi havde før ordningen trådte i kraft en formodning om, at det stod skidt til med el-sikkerheden og skønnede, at der ville være fejl i hver tredje bolig. Men at tallet er helt oppe på 96 pct. viser virkelig, at der er meget store problemer med el-sikkerheden, siger Flemming Nielsen, næstformand i TEKNIQ-råd Sjælland.

I en procent af tilfældene var problemerne så akut alvorlige, at fejlen blev udbedret med det samme. 

I værste fald kan den manglende el-sikkerhed forårsage elektrisk stød eller brand.


Nyhedsoverblik