Det holder liv i provinsen og skaffer lokale arbejdspladser en direkte adgang til kvalificeret arbejdskraft, når flere studerende på regionens professionshøjskoler vælger at blive boende, efter de er færdige med deres uddannelse.
Det vurderer Karin Topsø Larsen, seniorforsker ved Center for Regional- og Turismeforskning.
En ny undersøgelse, som Damvad Analytics har foretaget for danske professionshøjskoler, viser, at næsten to ud af tre studerende fra professionsuddannelserne bor i den kommune, de studerer i, og mange af dem bliver boende i lokalområdet efter endt uddannelse.
Professionshøjskolerne hjælper de unge med den overgang at komme ind på arbejdsmarkedet
Undersøgelsen viser desuden, at et gennemsnit på 74,5 procent af alle de studerende fra Professionshøjskolen Absalon i Slagelse, Næstved, Guldborgsund og Vordingborg stadigvæk er bosat i lokalområdet et år efter, at de har afsluttet deres uddannelse.
Mange af de unge fravælger nemlig at flytte til de større byer, og det har ifølge Karin Topsø Larsen naturligvis en stor betydning for provinsen.
- Det betyder helt enkelt, at lokalområderne har adgang til deres kvalificeret arbejdskraft, og det er særligt vigtigt for de typer af uddannelser, som der er på professionshøjskoler, for det er ofte dem, der bliver brugt i alle lokalområder. Det er stillinger som skolelærere, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere, siger hun og tilføjer:
- Når en uddannelsesinstitution er beliggende i en mindre eller større provinsby, så bliver arbejdskraften ofte der, og man har måske også være i praktik i lokalområdet, og så bliver man boende, og lokalsamfundet har adgang til den kvalificeret arbejdskraft.
Sådan fastholdes de unge efter uddannelsen
Derfor er svaret simpelt, når hun skal forklare, hvad landets kommuner og lokalsamfund kan gøre for at fastholde unge i området, når de er færdige med deres uddannelse: Der skal være arbejdspladser til de nyuddannede.
Karin Topsø Larsen peger samtidig på prisen på boliger og samarbejdet, som professionshøjskolerne har med lokale virksomheder om at sikre praktikpladser til de studerende, som to vigtige elementer til at fastholde de unge i lokalområdet.
Der kommer nogle nye generationer, som har nogle andre forestillinger om, hvad deres liv skal indeholde af kvaliteter
På den måde knytter de studerende et tættere bånd til det område, hvor de bor under deres uddannelse.
- Professionshøjskolerne hjælper de unge med den overgang at komme ind på arbejdsmarkedet, og det sker typisk med velfærdssamfundsuddannelserne, hvor man for eksempel er i praktik på et sygehus eller på en folkeskole, understreger hun.
Artiklen fortæstter under billedet.
Kræver det flere professionshøjskoler rundt omkring i landet for at skaffe kvalificeret arbejdskraft til provinsen?
- Det har vi ikke lavet nogen undersøgelser af fornyelig, så det kan jeg ikke direkte svare på. Men i forbindelse med regeringen sidste år valgte at lave nogle uddannelsesstationer rundet omkring i byerne, var der rigtig mange lokalområder, som bød det velkommen med store åbne arme, netop fordi de oplever, at de mangler kompetent arbejdskraft på kort videregående uddannelser og mellemlange uddannelser. Og det er ikke kun velfærdssamfundsuddannelserne, det er også uddannelser indenfor det tekniske område som ingeniør eller folk, der arbejder med digitale løsninger.
Nye generationer efterspørger anderledes boformer
Karin Topsø Larsen mener desuden, at vi er for fastlåste i vores forståelse af, hvorfor mange unge søger mod byerne.
- Der bliver talt meget om de kvaliteter, der er i byer i forhold til unges livsstil, og der, tror jeg, at vi skal genbesøge den tænkning og spørge de unge selv, hvad de forventer af deres liv. Der kommer nogle nye generationer, som har nogle andre forestillinger om, hvad deres liv skal indeholde af kvaliteter. Jeg tror, vi er meget fastlåse i forhold til, at alle unge kun søger kvaliteter i byerne. Det er der behov for et nyt blik på, hvor vi skal spørge de unge om, hvad de egentlig har lyst til, hvordan de ser deres liv som unge voksne, og hvad de efterspørger i de lokalsamfund, som de bor i, siger hun.
Der er nogle opbrud i tænkningen i forhold til, hvordan man får fritid, arbejde og andre kvaliteter i ens hverdagsliv til at hænge sammen
Er vi for fastlåste i den forestilling om, de unge ofte kun finde de nødvendige kvaliteter i de større byer?
- Jeg kan se her på Bornholm, hvor vores forskningsstation ligger, at der kommer nogle unge herover, som leder efter alternative boformer, og som er mere interesseret i nogle bæredygtige livsstile og faktisk helt vender byen ryggen. Det er svært for mig at vurdere, hvor stor en andel af ungdomsårgangen, de udgør, men det er formentlig en mindre del. Men jeg tror, der er nogle opbrud i tænkningen i forhold til, hvordan man får fritid, arbejde og andre kvaliteter i ens hverdagsliv til at hænge sammen, siger Karin Topsø Larsen.
Ekspert: Braindrain er ikke entydigt negativt
Der er dog ifølge Karin Topsø Larsen stadig et meget centraliseret uddannelsessystem, hvor store dele af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse og vælger at læse videre i de større byer.
Det betyder i sidste ende, at de fagligt stærkeste ofte får fast base i store uddannelsesbyer som København, Aarhus og Odense, hvor de har etablerer sig med fast job og høj indkomst, mens i proviserne går de glip af højt kvalificeret arbejdskraft og lukrative skattekroner. Begrebet kaldes populært braindrain.
- Uanset hvordan man ønsker at leve, så bliver man tvunget mod byerne, og der kan godt være nogle unge, som ønsker at noget andet, og de bliver lidt fanget i nogle systemer, hvor det er svært at gøre noget andet end at flytte efter uddannelserne, siger Karin Topsø Larsen og tilføjer
Man skal ikke kun tænke braindrain som et tab af ressourcer
- Derfor ser jeg stadig et braindrain.
Men braindrain skal ifølge Karin Topsø Larsen ikke ses som noget entydigt negativt for provinsen.
- Når man siger braindrain, tænker man ofte på et tab af unge, der er vokset op i et lokalområde. De områder, der modtager dem, er vinderne, mens områderne, der mister dem, er taberne. Men sådan tror jeg ikke, at det levet liv er i dag. Der er mange unge, som har tæt relation til de områder, hvor de er vokset op og stadig har en tæt relation til. De unge kommer måske ikke kun hjem for at besøge mor og far, men måske involverer de sig også i den lokale fodboldklub eller ved sommerarrangementer, siger hun og fortsætter:
- Man skal ikke kun tænke braindrain som et tab af ressourcer. Det kan lige så godt være, at de unge skaber nogle forbindelsesveje til det sted, hvor de er vokset op, og bliver dermed en form for korridor. Det skal vi kigge noget mere på i fremtiden og se, hvad det er for nogle relationer de unge skaber mellem uddannelsesbyer og deres oprindelsessteder, så det ikke bliver så sort hvidt.