Hvis du ikke allerede har bemærket det, så bliver Danmark og især de sydligere egne som Sydsjælland og Lolland-Falster i stigende grad indtaget af eksotiske fuglearter.
Det påvirker ifølge Knud Flensted, biolog i Danmarks Ornitologiske Forening, det danske fugleliv, når nye arter kommer til.
- Klimaændringerne slår meget kraftigt i fuglelivet, siger Knud Flensted.
Det betyder, at eksotiske arter som sydlig nattergal og sølvhejren er begyndt at føle sig hjemme i Danmark.
Fortrænger andre fuglearter
Knud Flensted forklarer videre, at fugle som svaler, sangfugle, gæs og ænder kommer tidligere til Danmark end normalt. Alene svalerne ankommer en måned tidligere end for 30 år siden.
Men det har sine konsekvenser, når eksotiske fuglearter begynder at indtage de danske egne.
- For nogle arter betyder det, at det bliver for varmt, mens andre bliver fortrængt af andre arter, siger han.