Midt i august stoppede han for brug af teledata som beviser, og det har betydet, at et stort antal retssager er blevet udsat. Desuden er mindst 36 personer blevet løsladt fra varetægtsfængsling.
I mellemtiden er der lavet en række tiltag, fremgår det af en pressemeddelelse onsdag.
- Med den viden vi nu har, og med de tiltag og nye retningslinjer, der er lavet, står vi et helt andet sted end for to måneder siden. Derfor er det også retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, at teledata nu igen bliver brugt af anklagerne ude i retterne, siger Jan Rechendorff.
Det midlertidige stop løber frem til 18. oktober. Fra 19. oktober - altså på lørdag - er der igen grønt lys.
Det bratte stop blev indført, da det kom frem, at der optrådte en række fejl i de datasæt, som anklagemyndigheden gennem en årrække havde modtaget fra politiet.
10.000 straffesager skulle undersøges nærmere
Fremover skal anklagere i vidt omfang fremlægge teledata i form af såkaldte rådata. I mere komplicerede sager kan anklagerne overveje at afhøre sagkyndige vidner eller andre, fremgår det af de nye retningslinjer.
Desuden skal politiet om hver sag skrive en rapport, der beskriver blandt andet mulige fejlkilder og usikkerheder. Desuden skal retten og forsvareren have et uvildigt notat, som påpeger de usikkerheder, der kan være.
Artiklen fortsætter under grafikken.
I pressemeddelelsen oplyser Rigsadvokaten, at der er lanceret en række tiltag, der skal genskabe tilliden til politiets brug af tekniske efterforskningsmidler og beviser.
For nylig kritiserede justitsminister Nick Hækkerup (S) såvel Rigspolitiet som Rigsadvokaten for deres håndtering af sagen. For eksempel gik der lang tid, før myndighederne orienterede domstole og advokater om problemerne.
Da skandalen brød frem, blev det oplyst, at cirka 10.000 straffesager skulle undersøges nærmere for brugen af teledata.