DUI: Børnenes levealder forkortes

Regeringens manglende sundhedsfremmende indsats er med til at forkorte børnenes levealder. Det mener Børne og familieorganisationen DUI-LEG og VIRKE.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Børne- og familieorganisationen DUI-LEG og VIRKE retter en direkte kritik af regeringens manglende evne til at skabe sundere rammer for børnenes opvækst.

- Vi har brug for, at regeringen ikke længere sidder eksperternes anbefalinger overhørigt - men tager børnenes fremtid seriøst. Forebyggelseskommisionen har fremlagt en række gode og fremadrettede forslag, der netop kan være med til at give skoler, fritidsordninger m.fl. redskaber til at gøre en langt større indsats i forhold til børnenes sundhedsvaner. Mange gode initiativer som sundere frokosttilbud til børnene er strandet på grund af kommunernes stramme økonomi. Regeringen bliver nødt til at åbne øjnene for de negative konsekvenser, hvis de mener børnenes sundhed seriøst, siger DUI-LEG og VIRKEs næstformand Connie Stølås.

Connie Stølås støtter Forebyggelseskommisionens ambitiøse forslag:

- Ved eksempelvis at forlænge børnenes frikvarter og dermed skabe mulighed for leg og flere sportsaktiviteter giver det børnene sundere vaner - samtidig med det er sjovt. Det er initiativer som disse, der skal være med til at give børnene et mere aktivt liv. Samtidig viser talrige undersøgelser, at fysisk aktivitet er med til at forbedre børnenes indlæringsevner. Hvor mange undersøgelser skal der til, før regeringen tør tage fat om nældens rod? Nu må regeringens ambitionsniveau op, hvis de ikke ønsker, at børnene skal betale regningen i det lange løb.

- I DUI kan vi lave sjove aktiviteter og samtidig få god motion - det mangler vi mere af i skolen, fordi der ikke er tid til det. Jeg synes derfor, det kunne være rigtig godt, hvis vi fik længere frikvarterer, så vi kan få mere tid til at spille fodbold. Det gør det sjovere at få motion sammen med vennerne , siger Joakim Karstensen, 14 år, formand for DUIs Landsbørneudvalg.


Nyhedsoverblik