DSBs tog står stille

Personalet er gået til fagligt møde, og det påvirker togtrafikken i hele landet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Alle DSB-tog i hele landet står onsdag morgen stille på grund af fagligt møde.

Togpersonalet i København og Fredericia genoptager så småt arbejdet igen, men der vil være store forsinkelser og aflysninger på morgenens afgange i hele landet, lyder det fra DSB.

S-togene vil begynde at køre fra klokken 07.15.

Hvad det faglige møde handler om, ved DSB's pressevagt ikke, skriver Ritzau.

- Vi har ikke fået at vide, hvad det drejer sig om, fortsætter pressevagten.

I første omgang lød det, at Øresundstogene skulle køre til tiden. Men også personalet på Øresundstoget er gået til fagligt møde.

/ritzau/


Nyhedsoverblik