DSB-tog kører dagligt under Storebælt uden brandalarmer

DSB's Intercitytog kører hver dag gennem Storebæltstunnelen med manglende eller defekte brandalarmer. På fem år er 125 Intercitytog brudt i brand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er ingen krav om, at DSB's Intercitytog skal have fungerende brandalarmer. Derfor kører selskabets 44 ER-togsæt helt uden brandalarmer, mens omkring halvdelen af brandalarmerne på de 96 IC3-tog ikke fungerer. Det skriver Ingeniøren.

Det konkluderer to rapporter, som Havarikommissionen for jernbane har udarbejdet. Rapporterne undersøger i alt 125 brande over cirka fem år i de to togtyper. 90 af dem har fundet sted i de dieseldrevne IC3-tog mellem juli 2009 og december 2013, mens de 35 øvrige har fundet sted i de eldrevne ER-tog fra 2010 til 2014.

ER-togene og IC3-togene udgør tilsammen grundstammen af de Intercitytog, der forbinder landsdelene og hver dag passerer gennem Storebæltstunnelen.

Øget risiko ved brand i tunnel

Det er ifølge kommissionen selv netop den øgede risiko ved brand i tunnelrørene, der er årsag til, at de har undersøgt sagerne efter at have bemærket brande i de to togtyper.

'Idet DSB´s 44 ER-togsæt sammen med DSB´s 96 IC3-togsæt i dag er grundstammen i dansk Intercity-trafik mellem Sjælland og Jylland/Fyn, og de indrapporterede hændelser i 2014 indikerer, at hændelser med brand- og røgudvikling fortsat forekommer, besluttede Havarikommissionen at gennemføre en undersøgelse på basis af de tilgængelige data,' forklarer kommissionen i den seneste af de to rapporter.

Klare anbefalinger fra kommission

Selv om DSB allerede har indført flere tiltag på de to togtyper, konkluderer Havarikommissionen, at der stadig forekommer brande om bord på togtyperne, og kommissionen kommer derfor med meget klare anbefalinger til DSB og Trafikstyrelsen:

'Havarikommissionen anbefaler, at Trafikstyrelsen sammen med DSB revurderer behov for brand- og røgdetektering, røgdetekteringsanlæggets funktionalitet og anvendelse som sikkerhedsbarriere,' skriver kommissionen i sin rapport om IC3-togene.

På samme måde anbefaler kommissionen i sin anden rapport, at Trafikstyrelsen og DSB 'gennemfører risikovurdering af brandforhold på ER-togsæt, herunder en vurdering af behov for detekteringsforanstaltninger.'

Har startet flere indsatser

For at komme brandene til livs har DSB startet flere indsatser. På ER-togene har DSB arbejdet for at forebygge lejehavarier, som har været skyld i en del af brandene på den togtype - blandt andet ved systematisk at udtage fedtprøver og sørge for, at lejets yderring ikke kunne gå løs.

På IC3-togene har DSB forbedret vedligeholdsproceduren ved olieutætheder, forbedret test af røgdetekteringsanlægget og forbedret togenes reaktioner ved fejl på turboladeren.

I flere af togbrandene har lokomotivføreren ikke fået en melding om branden, før togføreren har opdaget den. I ER-togene skyldes det, at de slet ikke er udstyret med brandmeldingssystemer, mens systemerne i mange tilfælde har fejlet i IC3-togene.

Indkøbt til anden drift

ER-togene er indkøbt til at køre som regionaltog, og det var derfor ikke DSB's oprindelige plan, at de skulle køre i tunnelen under Storebælt. De er blevet opgraderet for at kunne løse opgaven som en del af Intercitytogene, der kører mellem landsdelene, men opgraderingen har ikke forbedret brandsikkerheden i togene.

Hertil kommer, at DSB ifølge Havarikommissionens rapport aldrig har vurderet behovet for røgdetektorer i ER-togene selv om de er flyttet fra regionaltrafikken til landsdelstrafikken.


Nyhedsoverblik