DSB kører dig hjem efter julefrokosten

Skal du med tog hjem efter en julefrokost i december, så er det værd at bide mærke i, at DSB indsætter ekstra afgange.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skal du til julefrokost en fredag i december, sørger DSB for, at du kommer godt hjem, idet der ekstraordinært kører nattog til Kalundborg og Nykøbing F, skriver DSB i en pressemeddelelse.

DSB kobler vognene til Kalundborg og Nykøbing F på et InterCity-tog fra København til Fyn og Jylland.

- Rejseplanen er opdateret med den ekstra afgang, der kommer frem, når kunderne søger en rejse natten efter fredage i december, forklarer DSB’s informationschef Tony Bispeskov.

Natten efter den 4. december

  • Nattoget kører fra CPH Lufthavn kl. 01.51 og København H kl. 02.18.
  • Vognene i nattoget til Kalundborg standser ved alle stationer.
  • Vognene i nattoget til Nykøbing F kører via Køge i stedet for via Ringsted på grund af sporarbejde. Indtil Orehoved standser toget ved alle stationer. Mellem Orehoved og Nykøbing F er toget erstattet af bus på grund af et andet sporarbejde.

Natten efter den 11. december

  • DSB kører et nattog til Fredericia fra CPH Lufthavn kl. 01.51 og København H kl. 02.18.
  • Med i toget er der ekstraordinært vogne til Kalundborg og Nykøbing F. På Sjælland standser det ved alle stationer indtil Korsør, Kalundborg og Nykøbing F.

Natten efter den 18. december

  • Nattoget kører på samme måde som den 11. december – dog en smule senere: Fra CPH Lufthavn kl. 02.31 og fra København H kl. 02.50.

S-tog og Øresundstog kører hele natten

 

 


Nyhedsoverblik