En strid om, hvor stor indflydelse DSB's lokomotiv- og togførere skal have på planlægningen af arbejdstiden, har ført til fire arbejdsnedlæggelser i november.
Men hos DSB slår underdirektør Poul Gemzøe-Enemark fast, at togselskabet som arbejdsgiver vil have styringen af arbejdet.
- Vi er en virksomhed, der er i hård konkurrence med andre transportselskaber, og der skal vi hele tiden se på, hvordan vi kan gøre det bedre.
- Vi mener at kunne få en mere hensigtsmæssig måde at gøre det på, hvis DSB står for planlægningen, og så tager vi selvfølgelig de faglige organisationer på råd, siger Poul Gemzøe-Enemark.
Der er brug for ro
Lokomotivførere hos DSB nedlagde fredag morgen arbejdet, hvilket ramte S-togstrafikken i København.
Poul Gemzøe-Enemark opfordrer lokomotivførerne - der er repræsenteret ved Dansk Jernbaneforbund - til at komme tilbage til forhandlingsbordet.
- Der er brug for ro på arbejdspladsen, så vi kan komme i gang med forhandlingerne, siger Poul Gemzøe-Enemark.
En anden af knasterne er, at DSB vil indføre tidslommer for omkring 30 procent af arbejdsdagene.
Det betyder, at de ansatte er vagtsat op til 11 timer og 30 minutter og senest fem dage før får deres reelle arbejdstid at vide.
En forringelse eller en forandring?
Tidligere har de ansatte kendt deres præcise arbejdstid et år i forvejen.
- Det er næsten umuligt at garantere arbejdstider så langt i forvejen med alle de ting, der sker på vores strækninger - for eksempel sporarbejde og vedligehold af tog, siger Poul Gemzøe-Enemark.
Dansk Jernbaneforbund mener, at det er en forringelse. DSB kalder det en forandring.
- Det er en anden måde at planlægge og arbejde på, og der vil altid være ændringer, hvor nogle vil sige, at det er dårligere, end det var før, siger Poul Gemzøe-Enemark.
DSB's udspil er, at man kender sine fridage et år i forvejen, at 70 procent af ens arbejdsdage er præcise arbejdstider, og at man får dem at vide med 28 dages varsel - bortset fra tidslommerne.
Lokalaftaler forhandles på plads
Striden har baggrund i, at DSB har meldt sig ind i Dansk Industri.
Derfor er de ansatte kommet over på en ny overenskomst - kaldet Jernbaneoverenskomsten - men striden handler om nogle lokalaftaler, der skal forhandles på plads i den forbindelse.
- Hvis vi fulgte overenskomsten til punkt og prikke, behøvede vi ikke at give faste arbejdstider og kunne fortælle folk deres arbejdstid med få dages varsel. Det vil vi dog ikke, siger Poul Gemzøe-Enemark.
DSB og Dansk Jernbaneforbund skulle have mødtes fredag, men det er udskudt som følge af en sag i Arbejdsretten om konflikten.
DSB oplyser, at det er helt udramatisk, og at parterne nu vil finde en ny dag at mødes inden længe.