Dramatisk vejr

Der er bogstavelig talt udsigt til dramatisk vejr på himlen over vores region i øjeblikket.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Her ved 17.30 tiden kunne man se fronten med masser af blæst og regn på vej ind over Næstved, som Lars Ole Andersen / Media Næstved har fotogaferet.
Og på Lolland er det især blæsten, der har drillet. Ved 17-tiden blev Vejleby ramt af hårde vindstød. Marius Madsen har sendt os flere billeder, og han oplyser, at borde og stole fløj rundt ude i haven. Og blæsten rev store grene af træerne.

Også i Nysted var der udsigt til den faretruende front. Her kunne deltagernen i et fodboldstævne se de faretruende skyer bevæge sig hen over himlen. Dorte Nielsen har sendt os billedet.

Erik Nielsen fra Haslev oplyser, der var torden i luften, da skyerne passerede byen. Og han har snuppet et billede, der viser, at de regntunge skyer hang lavt.

Men DMI har endnu ikke målt de store regnmængder her i regionen.  Men Danmarks Meteorologiske Institut vurderer stadig at der kan være risiko for skybrud.

- I forbindelse med kraftige byger, som ud på eftermiddagen og i aften driver op over landet fra sydvest, er der risiko for lokale skybrud, advarer DMI.

 - Det vil sige mere end 15 millimeter på 30 minutter. I forbindelse med de kraftige byger vil der også kunne forekomme torden og vindstød af kulingstyrke, lyder det.

 

 

 

 

 


Nyhedsoverblik