Dødssejler gik atter på grund

Skibet, der i 2005 sejlede ind i Storebæltsbroen og hvor styrmanden døde, er gået på grund i Svendborgsund. Men skibet har nu fået nyt navn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det maltesiske skib "Mirabelle", der tirsdag gik på grund i Svendborgsund, har en blakket fortid i farvandet omkring Fyn. Skibet hed nemlig tidligere "Karen Danielsen" og blev berømt, da det i marts 2005 med en beruset overstyrmand ved roret bankede ind i Storebæltsbroen. En kollision, der kostede styrmanden livet.

- Ud fra de oplysninger, vi har, så er det det samme skib, siger vagthavende hos Søværnets Operative Kommando.

Det knap 90 meter lange og 16 meter brede skib gik tirsdag på grund ud for Tåsinge i Svendborgsund, kort efter at det havde forladt havnen i Svendborg. 

  - Politiet har været om bord for at meddele om tilbageholdelsen, og der har ikke været nogen indikationer på, at der skulle have været spiritus indblandet i grundstødning, siger den vagthavende.


Nyhedsoverblik