¨

DMI udvider vejrvarsel: Risiko for kraftig regn, torden og skybrud

Foto: Sabrina Pedersen

Foto: TV ØST

Foto: DMI

1 af 4

Der er risiko for kraftig regn, hvor der stedvis kan falde mellem 25 og 35 mm på 6 timer, og risiko for lokale skybrud.

Det lumre sommervejr og Sankthansaften kan hurtigt blive skyllet bort.

Der er nemlig risiko for kraftig regn, hvor der kan stedvis falde mellem 25 og 35 mm på 6 timer. Der er desuden risiko for lokale skybrud med mere end 15 mm på 30 min.

Det oplyser DMI.

Den kraftige regn og skybrud kan medføre fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning), nedsat sigtbarhed.

I vores område drejer det sig ifølge DMI om Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster.

DMI placerer vejrvarslingen som en blå advarselskategori, hvilket dækker over risiko for voldsomt vejr.

Den kraftige regn kan ifølge DMI falde mellem torsdag den 23. juni klokken 18:15 til fredag den 24. juni klokken 06:00.

På kortet herunder kan du få overblikket over DMIs vejrvarsling. Og hvis du klikker her, kommer du videre til DMIs egen hjemmeside, hvor du kan følge med i udviklingen af vejret. 

  Foto: DMI

 

 

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App