DMI: Skybrud sætter ny kurs

Det ser nu ud til, at det her i regionen bliver Stevns, Ringsted og Faxe, der bliver værst ramt af dagens regnvejr.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skybrud og torden er ifølge DMI igen på vej ind over landet. Ifølge DMIs seneste varsel er det Stevns, Ringsted og Faxe, der har risiko for at blive ramt. 

Tidligere lød meldingen ellers, at regnvejret med mulige skybrud ville ramme Vest-, Sydsjælland og Lolland-Falster. Men den seneste prognose sender altså de værste byger længere øst på.

- Bygerne vil ramme meget lokalt og bevæge sig ret langsomt. Derfor er det meget få, der kommer til at opleve disse skybrud, men der er en stor risiko for, at de lokalt kan poppe op inden for de nævnte områder, fortæller meteorolog fra DMI Jesper Eriksen i forbindelse med udsendelsen af varslet.

Op til 25 millimeter på 15 minutter

I de tre nævne kommuner forventer DMI, at der vil kunne være lokale skybrud med regmængder på mellem 15 og 25 millimeter regn på 30 minutter. I de samme områder forventer meteorologerne også torden.

Anden dag med risiko for skybrud

Også onsdagen var præget af kraftig regn over regionen. Ifølge DMI var der dog ikke tale om egentlige skybrud. Største mængde regn faldt omkring Fensmark, hvor de fik mellem 35 og 40 millimeter om eftermiddagen.

Torsdagens varsel om skybrud gælder fra klokken 11 til klokken 19.


Nyhedsoverblik