DMI afblæser varsel om vindstød af stormstyrke - stadig risiko for oversvømmelse

Der er stadig risiko for voldsomt vejr ved de nordsjællandske kyster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De nordsjællandske kyster kan blive ramt af voldsomt vejr.

Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut.

Tidligere blev der advaret om decideret farligt vejr, en såkaldt kategori et varslet, men det varsel afblæser DMI nu.

Der er dog stadig risiko forhøjet vandstand, og der forventes ifølge DMI en vandstand mellem 1.3 og 1.1 meter over normal vandstand.

quote Vær forsigtig, når du kører i bil eller færdes til fods i kystområder

Danmarks Meteorologiske Institut

Derfor opfordrer DMI folk til at være forsigtige, hvis man blandt andet bevæger sig ud i området omkring Isefjorden.

- Vær opmærksom på, at forhøjet vandstand kan føre til lokale kystnære oversvømmelser. Vær forsigtig, når du kører i bil eller færdes til fods i kystområder, lyder det fra DMI.

Artiklen fortsætter under kortet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politi og beredskab følger situationen tæt

Hos politiet og beredskabet følger man også situationen tæt.

Artiklen fortsætter under billedet.

Holbæk Havn mandag formiddag.
Holbæk Havn mandag formiddag. Foto: Anders Garde - TV ØST

- Vi følger situationen rigtig tæt, og holder løbende møder med Den lokale Beredskabsstab, der består af de lokale beredskabsmyndigheder, beredskabsstyrelsen og politiet. Lige nu er vi i gang med at forberede mobile dæmninger i form af watertubes i Holbæk Fjord omkring det gamle værft, sagde vagtchef Henrik Jørgensen fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST søndag.

Artiklen fortsætter under billedet.

Holbæk Havn mandag formiddag.
Holbæk Havn mandag formiddag. Foto: Anders Garde - TV ØST

- Vi vurderer, at et område på Holbæk Havn og enkelte steder på Tuse Næs kan være udsatte. Vi har derfor bedt Beredskabsstyrelsen om at udlægge watertubes på Holbæk Havn, blandt andet omkring det gamle værft og transformatorstationen. Samtidig har vi etableret et sandlager på Tuse Næs, hvor bekymrede borgere kan hente sand og fylde sandsække, sagde Lars Karlsen, der er operativ chef for Vestsjællands Brandvæsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Holbæk Havn mandag morgen.
Holbæk Havn mandag morgen. Foto: Søren Kiehn - TV ØST

Sandlageret på Tuse Næs etableres ved Tuse Næs Hallen i Udby på Udby Kirkevej 23.

Oversvømmelser Holbæk
Læs også
Nu er forberedelserne i gang - Holbæk Havn skal beskyttes af mobile dæmninger
Oversvømmelser Holbæk
Læs også
Nu er forberedelserne i gang - Holbæk Havn skal beskyttes af mobile dæmninger

Bekymrede borgere i Holbæk by kan endvidere kontakte brandvæsenet for at aftale, hvor de kan afhente sandsække.


Nyhedsoverblik