DMI advarer: Risiko for kraftig regn og torden i dag

Husk regntøjet, når du tager afsted i dag. Især Lolland og Falster kan få kraftig regn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er en god ide at huske regntøj eller i det mindste en paraply, når du tager på job i dag.

Der er nemlig risiko for kraftig regn og kraftig torden over regionen – især mod syd.

Det oplyser DMI.

- Der kommer et kraftigt regn- og tordenvejr ind over Danmark. Kraftigst over den sydlige del af landet, hvor uvejret bevæger sig fra vest mod øst. Det tager gradvist sine kræfter, men vi venter stadig, at der kan falde 24 millimeter regn på få timer over Lolland og Falster, siger vagtchef Dan Nilsvall fra DMI til TV ØST. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Værst mellem 12 og 14

Hele regionen kan få regn og byger torsdag – men det store regnvejr ventes at ramme Lolland og Falster mellem 12 og 14.

Han understreger dog, at prognosen har skiftet en del.

- Udsigten har ændret sig flere gange i løbet af natten – og det har haft betydning for, om eksempelvis Sydsjælland bliver ramt af den værste del af regnvejret. Men det tyder det ikke på lige nu, siger meteorologen til TV ØST.

Kraftig regn medfører ifølge DMI fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter og nedsat sigtbarhed. Kraftig torden medfører fare for lynbrande, risiko for nedbrud af elektriske systemer og risiko for mange fejlalarmer fra automatiske anlæg.


Nyhedsoverblik