DMI advarer om voldsomt vejr: Se, hvor det rammer

Fredag kan der komme både kraftig regn og decideret skybrud flere steder i regionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selvom temperaturen stadig føles sommerlig, så bliver fredagen rigtig våd mange steder i regionen.

DMI har udsendt varsel om voldsomt vejr for Nordvestsjælland og Sydvestsjælland, hvor der kan komme kraftig regn og måske endda lokale skybrud.

Der kan stedvis falde mellem 25 og 35 mm på 6 timer i perioden fra kl. 09.00 og frem til kl. 17.00. Der kan desuden også komme lokale skybrud med mere end 15 mm regn på 30 minutter.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Som altid skal man huske, at kraftig regn og skybrud kan give fare for oversvømmelse af lavtliggende områder og kældre, og at man i trafikken skal være opmærksom på, at vand på kørebanen kan føre til akvaplaning.

Den øvrige del af regionen forventes også at blive ramt af nedbør, men i mere moderate mængder. 

Artiklen er opdateret
Artiklen er opdateret med oplysningen om, at Lolland nu også risikerer skybrud.

 


Nyhedsoverblik