DMI advarer om tæt tåge - har forårsaget uheld på motorvej

Ifølge DMI kan tågen resultere i en sigtbarhed på under 100 meter nogle steder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kraftig tåge over Danmark har været skyld i et biluheld på Amagermotorvejen mod København omkring klokken 05.00 torsdag morgen.  Det oplyser Vestegnens Politi.

Uheldet er ikke alvorligt, men to vognbaner blev spærret i forbindelse med oprydning og sikring af motorvejsstykket. Ingen kom til skade i ulykken, der skete efter Avedøre Havnevej.

Klokken 05.32 blev vognbanerne åbnet igen, oplyser Vestegnens Politi.

Trafik
Læs også
DMI advarer om tæt tåge i den øvre del af regionen
Trafik
Læs også
DMI advarer om tæt tåge i den øvre del af regionen

Politiet henviser dog til, at man fortsat kører forsigtigt, da der er tæt tåge i området.

Tåge over Sjælland

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) siger til Ritzau tidligt torsdag morgen, at det meste af Sjælland fra morgenstunden er præget af den tætte tåge.

Tågen kan ifølge vagthavende meteorolog Erik Hansen resultere i en sigtbarhed på under 100 meter nogle steder.

Det forventes, at tågen letter op ad formiddagen.


Nyhedsoverblik