I 100 år har folkekirkens øverste ledere, biskopperne, siddet i deres embede, til de nåede pensionsalderen
- uanset hvornår de er blevet valgt. Men det skal være slut nu.
Kirkeminister Manu Sareen (R) har udsendt et lovforslag til høring, som gør op med den historiske tradition og sætter en begrænsning på 12 år i bispestolen. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Idéen om åremålsansættelse af biskopper har været et kontroversielt emne de seneste år, fordi det efterhånden er normen andre steder i samfundet, at ledere på så højt et niveau ansættes på et bestemt åremål. Kirkeministeren ønsker ifølge høringsbrevet at sikre den nødvendige dynamik i folkekirken, fordi stillingen som biskop efterhånden er udsat for øget eksponering og mere belastning i forhold til medier og offentlighed. Nøgleordene er desuden behovet for stadig inspiration og fornyelse i kirken.
Biskop i Aalborg Stift Henning Toft Bro hører blandt dem af de nuværende biskopper, der er enige med ministeren.
- En åremålsansættelse vil sikre, at der kommer nye kræfter, nye tanker og en anderledes måde at gøre tingene i stiftet på. Derfor kan man da godt diskutere, hvor langt åremålet skal være, for det gælder om at finde den rette balance mellem erfaringen og den nødvendige dynamik, siger Henning Toft Bro.
Hans kollega i Fyens Stift, Kresten Drejergaard, har en helt anden opfattelse.
- Jeg kan ikke se motiveringen for, at en biskop skal ansættes på åremål, og slet ikke når hverken en provst eller en præst skal det. Hvis forslaget bliver vedtaget, kommer man i fremtiden til at skille sig af med biskoppen, netop når han eller hun fungerer allerbedst. Jeg har været biskop i mere end 12 år, men det betyder da også, at jeg har et vældig godt personkendskab og en fortrolighed over hele Fyn, som har taget mig denne årrække at opbygge, siger Kresten Drejergaard, som blev biskop i 1995.
Venstres kirkeordfører, Flemming Damgaard Larsen, er stor tilhænger af åremålsansatte biskopper og vil ikke udelukke, at samme princip inden længe også kommer til at gælde præster og provster.
- Åremålsansatte biskopper er et meget fornuftigt princip. Der sker en meget hurtig udvikling i samfundet og også inden for folkekirken. Derfor er det rimeligt at give folkekirkemedlemmerne en mulighed for oftere at bestemme gennem et bispevalg, om der skal nye boller på suppen, så den siddende biskop i stiftet ikke gror fast i en gammeldags tankegang. Men det kan også være fornuftigt for den enkelte biskop, at der er et incitament til at kunne søge nye græsgange, siger Flemming Damgaard Larsen, som ikke ønsker at sige, om der har været eksempler på fastgroede biskopper.
Socialdemokraternes kirkeordfører og formanden for Folketingets Kirkeudvalg, Karen Klint, er parat til at prøve at åremålsansætte de første par nye biskopper.
- Så kan vi se, hvordan reaktionen bliver. Men det er jo et forslag, som biskopperne selv er kommet med, og jeg har ikke noget imod åremålsansættelse, for det er sundt at skifte job engang imellem. Jeg er ikke parat til at åremålsansætte præster på nuværende tidspunkt, men også her kan det være gavnligt med en vis jobrotation, siger Karen Klint.
Kirkeministeren har sendt lovforslaget, som der tegner sig et sikkert flertal for, i høring blandt biskopper og menighedsråd.