Den lange behandlingstid af klager over dårlig behandling i sundhedsvæsnet er ifølge Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, under al kritik. Derfor trækker hun nu sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) ind i sagen.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, når en borger klager over behandlingen i sundhedsvæsnet, er på nuværende tidspunkt 12,1 måneder, oplyser Styrelsen for Patientklager.
Det er dybt utilfredsstillende, og jeg forstår godt, at det påvirker folk meget. Derfor skal vi naturligvis løse problemet hurtigst muligt
Styrelsen oplyser desuden i sin årsberetning fra marts i år, at der kan gå op til tre år, før patienterne kan regne med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på ni måneder.
- Det er forfærdeligt, at man skal vente så lang tid som pårørende, før man får svar. Det er noget, der vil hænge over én, indtil man får svar på de spørgsmål. Jeg mener, det er uacceptabelt at vente så lang tid, og derfor vil jeg selvfølgelig kontakte sundhedsministeren for at undersøge, om vi kan gøre noget sammen for at gøre det her bedre, siger Liselott Blixt til TV2 ØST.
Klager over Nykøbing Falster Sygehus
En af dem, som er ramt af den lange sagsbehandlingstid, er Marianne Olsen, der har klaget til Styrelsen for Patientklager over sin mors sidste tid på Nykøbing Falster Sygehus. Ifølge Marianne Olsen, som har en sundhedsfaglig baggrund, fik hendes mor en uværdig behandling på sygehuset.
Hun var konstant i smerter
Sidste år i december døde hendes mor af en aggressiv kræftsygdom efter tre ugers indlæggelse på Nykøbing Falster Sygehus. Eva Olsen havde kræft i bugspytkirtlen, som havde spredt sig til både lever og lunger.
Men ifølge Marianne Olsen blev hendes mor ikke ordentligt medicineret under sin indlæggelse på sygehuset.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Min mor blev ikke smertedækket. Hun var konstant i smerter og klagede over smerterne til personalet, der lovede at komme med medicinen. Men det var altid to til tre timer forsinket i forhold til, hvornår hun skulle have haft det, siger Marianne Olsen.
Det og en række andre forhold omkring indlæggelsen har hun sammenfattet i en klage til Styrelsen for Patientklager, som hun indsendte i januar. Men hun har intet hørt fra styrelsen.
Ringede til styrelsen efter seks måneder
I første omgang skrev styrelsen i en mail til Marianne Olsen, at hun skulle være opmærksom på, at der kunne gå fire til seks måneder, før hun ville blive kontaktet.
- Jeg tænkte, at fire måneder er okay. Jeg ved jo, at der er mange, der klager, og at de har travlt derinde, siger Marianne Olsen om sin reaktion i første omgang.
Men hun blev aldrig kontaktet. Heller ikke selvom hun i styrelsens egen klageformular havde takket ja til et tilbud om dialog forud for sagsbehandlingen. Da de seks måneder var overskredet i august, ringede hun derfor til styrelsen.
- Jeg fik den besked, at det var godt nok optimistisk, at de havde skrevet fire til seks måneder. Der ville i hvert fald gå otte måneder, før de overhovedet kunne tænke på at kigge på den, siger Marianne Olsen, der ikke siden har hørt mere.
Artiklen fortsætter under indslaget.
Liselott Blixt forstår godt, hvorfor frustrationerne kan ramme Marianne Olsen og andre patienter eller pårørende, der savner at få svar i deres klagesag til Styrelsen for Patientklager.
- Jeg forstår udmærket den frustration, der opstår, når man skal gå og vente så lang tid, og det er ikke acceptabelt, at man skal vente så lang tid. Men fortjener i det mindste et hurtigt svar, siger Liselott Blixt.
- Jeg kan se i denne sag, at man har talt med Styrelsen for Patientklager, som har lovet, at det ville komme indenfor nogle måneder, men det har man så heller ikke overholdt, og det er faktisk endnu værre, tilføjer hun.
Den socialdemokratiske sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, er enig med sin folketingskollega.
- Det er dybt utilfredsstillende, og jeg forstår godt, at det påvirker folk meget. Derfor skal vi naturligvis løse problemet hurtigst muligt, siger han.
Danske Patienter: Sagsbehandlingen er sandet til
Det er ikke nyt, at sagsbehandlingen i Styrelsen for Patientklager trækker ud. I februar beskrev TV2 ØST, at styrelsen var 11 måneder om at reagere på en læges advarsler om, at brystkræftbehandlingen på Ringsted Sygehus var mangelfuld.
Styrelsen har siden taget initiativ til at screene denne type klager hurtigere og sende dem videre til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Vi hører det både fra folk inde i systemet og fra patienter, at styrelsens sagsbehandling er sandet til
Men den lange sagsbehandlingstid kan mærkes hos patientforeningen Danske Patienter.
- Vi hører det både fra folk inde i systemet og fra patienter, at styrelsens sagsbehandling er sandet til. Og det er jo alvorligt, når man ikke kan få behandlet sin klage inden for en rimelig tid, siger Morten Freil, direktør i Danske Patienter.
Alvorlige fejl kan ikke opdages
Liselott Blixt fortæller, at medlemmerne af Folketingets sundheds- og ældreudvalg de seneste år har haft problemet på dagsordenen for at løse det, ligesom der blevet afsat ekstra midler i forsøget på at nedbringe ventetiden
- Men desværre ser vi bare, at det ikke har løst sig. Derfor vil jeg som sundhedsordfører tage fat i sundhedsministeren (sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S), red.) og spørge om, hvad man indtil videre har gjort, og hvorfor det først er i 2022, at man kan regne med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på ni måneder, siger hun.
Når sagerne hænger i systemet - og det erkender Styrelsen for Patientklager, at de gør - så kan vigtig viden om forholdene i det danske sundhedsvæsen gå tabt. Hvor alvorligt er det, vurderer du?
- Det er helt givet alvorligt, hvis det er nogle fejl, som man kan gøre noget ved. Derfor bliver man nødt til at lægge de her sager noget hurtigere frem for, at man netop kan undgå at begå samme fejl igen. VI har desværre set det før med nogle af de sager, hvor der har været klager, og man har været rigtig lang tid om at se det igennem, før en procedure blevet lavet om. Derfor bliver vi nødt til at have en grundig redegørelse fra ministeren i forhold til, at man sikrer en hurtigere sagsbehandling, og hvordan man sikrer, at fejlene ikke sker igen, svarer Liselott Blixt.
Artiklen fortsætter under billedet.
Rasmus Horn Langhoff har samme holdning til problemet
- Det er meget alvorligt, og derfor skal der handles på det her område, og regeringen tager det her problem meget alvorligt. Det er et problem, som vi arvet fra den tidligere regering, og det skal bare løses hurtigt og ordentligt, siger han.
Direktøren for Styrelsen for Patientklager peger på udflytningen af styrelsen fra København til Aarhus som en forklaring på, at sagsbehandlingstiden af patientklager er så lang. Ved udflytningen mistede styrelsen både kompetencer og arbejdskræft. Har I som politikere skudt jer selv i foden ved at udrykke statslige arbejdspladser?
- Spørgsmålet er, hvordan man organiserer sig. Jeg ved, at der faktisk er personale, som er rykket med til Aarhus for at lære de næste op, og det har været rigtig godt. Men det er også noget, vi skal høre mere om. Har man gjort det på den rigtige måde? Sidst vi hørte om det, var der positive meldinger om det. Derfor undrer det mig, at man først i 2022 kan regne med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid, svarer hun.
Handlingsplan på vej
Der er ifølge Rasmus Horn Langhoff en handlingsplan på vej, som regeringen håber, kan løse problemet med de lange ventetider.
Vi har fuld forståelse for, at det er frustrerende med en uafsluttet klagesag
- Styrelsen for Patientklager er i tæt samarbejde med Sundhedsministeriet ved at opstille en handlingsplan, som har to formål. Det ene er at komme til bunds med de klager, som har hobet sig op igennem det sidste stykke tid. Det andet er at få sikret, at vi fremadrettet får sat tidsfristen betydeligt ned for patientklager, så man kan forvente, at klagerne bliver behandlet indenfor den forventede tid, siger Rasmus Horn Langhoff.
Den socialdemokratiske sundhedsordfører kan dog ikke gå nærmere detaljer med handlingsplanen på nuværende tidspunkt, ligesom han heller ikke kan oplyse, hvornår den ventes at blive præsenteret.
Direktør forstår frustrationerne
Hos Styrelsen for Patientklager siger direktør Lizzi Krarup Jakobsen, at man forstår frustrationerne hos Marianne Olsen i Nørre Alslev.
- Vi har fuld forståelse for, at det er frustrerende med en uafsluttet klagesag. Men vi må heller ikke gå på kompromis med kvaliteten i sagerne. En klage fra en patient eller pårørende er ikke bare et stykke papir, der skal stemples. Det er tit meget komplekse sager, der kræver grundige juridiske vurderinger, der skal sammenholdes med den sundhedsfaglige behandling. Sagerne bliver typisk også vurderet af en ekstern sagkyndig – for eksempel af en læge inden for det relevante speciale, skriver Lizzi Krarup Jakobsen i en mail til TV2 ØST.
- Derfor kan vi ikke sige præcist, hvornår en konkret sag kan afsluttes. Men jeg kan garantere, at vi arbejder hårdt på, at der ikke skal være unødig ventetid på de enkelte trin i sagsbehandlingen, tilføjer hun.
Udflytning presser styrelsen
Tilbage i 2015 flyttede regeringen cirka 80 medarbejdere fra Styrelsen for Patientsikkerhed fra København til Aarhus.
Artiklen fortsætter under billedet.
Ved anden runde af udflytninger i 2018 blev hele opgaven om at behandle patientklager og ankesager om patienterstatning flyttet til Aarhus, hvor det blev samlet i en ny, selvstændig styrelse, Styrelsen for Patientklager. 90 medarbejdere valgte at sige op i forbindelse med udflytningen til Aarhus.
- Det er desværre ikke nogen hemmelighed, at vi har haft en ophobning af sager i forbindelse med, at behandlingen af klagesager er blevet flyttet til Aarhus. Samtidig modtager vi også et stigende antal klager - estimeret cirka 7.000 klager i 2019. Så der er flere årsager til, at sagsbehandlingstiden desværre er blevet længere, oplyser Lizzi Krarup Jakobsen.
Mandag den 2. september begynder 51 nye medarbejdere i Styrelsen for Patientklager, og dermed er den relativt nyetablerede styrelse oppe på cirka 230 medarbejdere. Direktøren håber, at det kan nedbringe sagsbehandlingstiden af klager.