Derfor får storme navne som Bodil eller Gorm

Stormen Gorm rammer Danmark søndag aften. Men hvorfor får stormene i Danmark navne?

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Allan, Bodil, Carl, Alexander, Dagmar, Egon, Freja og nu Gorm.

Siden 2013 har vi fået tradition for at navngive de storme, der rammer landet. Den storm, der rammer Danmark søndag, har Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) valgt at kalde Gorm.

Men hvorfor får de danske storme overhovedet et navn?

* I oktober 2013 var der tilsyneladende tre storme på vej mod Danmark: St. Jude, Christian og Simone.

* Der var selvfølgelig kun tale om en og samme storm. Men fordi den bevægede sig ind over både England, Tyskland og Sverige, havde alle tre lande navngivet den.

* Det skabte en voldsom forvirring i medierne, der havde svært ved at vide, hvad stormen skulle kaldes.

* Traditionen med at navngive storme begyndte derfor i oktober 2013, da Ekstra Bladets læsere navngav en efterårsstorm Allan i samarbejde med daværende klima- og energiminister Martin Lidegaard (R).

* Siden besluttede ministeren i december 2013, at alle storme herhjemme skulle navngives.

* Kun Allan er blevet navngivet af Ekstra Bladets læsere. De andre storme er blevet navngivet af DMI og skal følge et system, hvor stormene får skiftevis et drengenavn og et pigenavn og med begyndelsesbogstav i alfabetets rækkefølge.

* Det skal helst være et navn, som tilstrækkelig mange hedder, så ingen føler sig udpeget.

* I 2014 kom stormen Alexander og brød med traditionen. Men det var, fordi svenskerne var de første til at udsende stormvarslet, og de valgte at give den navnet Alexander.

* For ikke at skabe forvirring landene imellem valgte DMI ikke at give stormen et nyt navn.

Kilder: DMI

/ritzau/

 


Nyhedsoverblik