Der kan spares millioner på høreapparater

En dansk kommune bruger op til tre gange så mange af skatteborgernes penge på et høreapparat end svenske kommuner. Det vækker undren og kritik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Trods indkøbssamarbejde betaler de danske kommuner to til tre gange mere for høreapparater end de svenske kommuner, som har presset prisen ned.
  
Selv om danske kommuner går sammen og køber stort ind via indkøbssamarbejdet Amgros, betaler de ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten to-tre gange så meget for høreapparater, som de svenske regioner.
 
Det viser en prissammenligning, som indkøbsafdelingen i Rudersdal Kommune har udarbejdet.
 
Mens et gennemsnitligt høreapparat i Danmark koster 3500 kroner i indkøbspris, har svenskerne fået presset prisen ned til 1300 kroner pr. høreapparat.
 
Konklusionen i prissammenligningen er, at konkurrencen herhjemme er særdeles træg, og at kommunerne kan spare 300 millioner kroner, hvis tilskudsreglerne ændres, og kommunerne indretter indkøb og udbud af høreapparater som i Sverige.

- Det ser det ud til, at der er et vildt overforbrug. Alle aktører på området, også Amgros, bør gennemgå tingene og evt. lave et nyt udbud, siger Erik Fabrin (V), som er borgmester i Rudersdal Kommune og næstformand i KL, kommunernes forening.

Hos Amgros er administrerende direktør Flemming Sonne overrasket over, at svenskerne kan købe så billigt ind. 
 
- Det er en væsentlig prisdifference, som vi er nødt til at kigge på med kritiske øjne, siger han. 


Nyhedsoverblik