Deltagerne skal smide 20 kg hver

Fem af Lev Livets seks deltagere skal hver især smide 20 kg af vægten inden jul. Kun Steffen slipper billigere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lev Livets seks nye deltagere kommer i den grad på hårdt arbejde i efteråret. Fem ud af de seks deltagere skal smide minimum 20 kg af vægten - kun holdets ene herre Steffen får lov til at slippe med mindre. Steffen skal i alt smide 15 kg.

Udover vejningen er alle deltagerne blevet sundhedstestet forud for sæsonstarten. Og resultatet er foruroligende. Blandt andet er samtlige seks body age - altså hvilken alder deres krop svarer til at have -  væsentligt højere end deres reelle alder. Værst står det til med 37-årige Karina, der tester hele 12 år ældre, end hun er - mens 51-årige Steffen klarer sig "bedst" med en body age på 55 år.

Typisk mandekrop
I det hele taget er Steffen på 103,8 kg den af efterårets deltagere, som er tættest på sin idealvægt. Men man skal ikke lade sig narre, lyder det fra Birgitte Nymann.

- Steffen har det man betegner som en typisk mandekrop. Ikke meget fedt på arme og ben, men til gengæld en del på frontpartiet. Det er en udfordring, som mange mænd har. Selvom Steffen vægtmæssigt skal tabe mindst, så er der ifølge testresultatet masser af plads til forbedring. Og så er han den ældste deltager. Det betyder, der skal arbejdes hårdere for at opnå samme resultater, forklarer Birgitte Nymann.

Deltagerne har også fået testet konditionen. Kun Tanja præsterer et "godt" kondital. De øvrige deltageres konditionstal er "lave" eller "meget lave". Tanja er til gengæld den eneste af de seks, som har løbetrænet forud for Lev Livet.

Se hele første udsendelse med de nye deltagere i aften fra kl.19.45 på TV2 ØST.

 

 

 

 


Nyhedsoverblik