Debat: Hvor lang tid skal vi vente?

Skal ventetidsgarantien være på 30 eller 60 dage? Venstres spidskandidat til regionsrådsvalget siger 30 - Socialdemokraternes siger 60 dage. Hvad siger du?

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

30 eller 60 dages ventetidsgaranti?

Venstre: Den skal være på 30 dage. 60 dage er for uambitiøst, og en konkurrencesituation giver et stærkere offentligt sundhedsvæsen. Vi burde skele til Region Syddanmark, der garanterer en udredning på 14 dage.

Socialdemokraterne: Regionen har lavet en aftale om at holde fast i de 30 dage trods de nye retningslinjer, så de 30 dage gælder stadig. Hvis den aftale skal udfordres, koster det penge.

Konservative: Vi havde tidligere ret til som patienter efter en måned at søge et andet offentligt sygehus eller søge over i det private. Nu har man en diganosegaranti på 1 måned og 2 måneders differentieret behandlingsgaranti – patienter risikerer at vente i 3 måneder. Det er helt uanstændigt, og det ødelægger i princippet ideen om behandlingsgaranti.

Enhedslisten: Vi giver overpris for patienter i det private. Hvis en behandling koster 20.000 i det private, kunne vi gøre det for 12.000 kroner. Det er samme kasse og samme bunke af mennesker, der skal gøre det. Det er noget skidt, hvis privatkapitalen kan tjene penge på vores sundhedsvæsen.

Baggrund:

Venstre vil have den gamle ventetidsgaranti tilbage på 30 dage i stedet for den nuværende på 60 dage. Den nuværende garanti betyder, at patienter kan søge et andet offentligt sygehus eller et privat tilbud på det offentliges regning, hvis ikke der er stillet en diagnose inden 30 dage og givet en behandlingsgaranti inden for yderligere 1-2 måneder.

Venstres spidskandidat til regionsrådsvalget og nuværende næstformand, Jens Stenbæk, argumenterer med, at 60 dages ventetidsgaranti er uambitiøst, og at en konkurrencesituation giver et stærkere offentligt sundhedsvæsen.

S: 30 dage gælder allerede

De Konservative og Liberal Alliance er enige, mens Socialdemokraternes spidskandidat og nuværende regionsrådsformand Steen Bach Nielsen mener, at reglerne er gode, som de er - blandt andet fordi Region Sjælland trods den ændrede garanti har lavet en bred aftale om, at de 30 dages ventetid stadig skal være gældende.

Enhedslisten og SF bakker op, og Enhedslisten påpeger i øvrigt, at det er for dyrt at sende patienterne over i det private.

Hvor lang mener du, at ventetidsgarantien bør være? Deltag i debatten.

Se hele debatten, der bliver sendt den 18. november, med partiernes spidskandidater til Regionsrådsvalget (cirka 25 minutter inde i udsendelsen):


Nyhedsoverblik