De fleste badestrande i Danmark er af god kvalitet

Rigtig mange badestrande og søer i Danmark er i rigtig god kvalitet. Det viser en ny rapport. Dog dumper syv badestrande i regionen EU's kvalitetskontrol.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er ikke længe til før badetøj og svømmefødder skal findes frem, når den nye badesæson officielt går i gang fra den 1. juni.

I dag kom EU med deres årlige rapport over vandkvaliteten af de danske strande og i søer. Og der er gode nyheder. Det danske badevand klarer sig nemlig bedre end nogensinde før. 

I alt er 1.028 danske strand og søer blevet testet. Her får 814 af søerne og strandene topkarakter af EU, der tester badevandskvaliteten, bakterier og sundhed, mens 189 får udmærkelsen god eller tilfredsstillende kvalitet. 

- Badevandskvaliteten i Danmark fortsætter med at stige år for år. Det er enormt positivt ikke bare for alle os, der elsker en tur i vandet, men også for turismen.  Vi skal bruge vores gode badevand i markedsføringen af Danmark. For noget af det, turister kommer til Danmark efter, er netop vores smukke, rene søer og strande, siger miljøminister Kirsten Brosbøl (S) i en pressemeddelelse.

Regionen har flest strande der dumper

Det er dog ikke alle strande og søer, der har klaret sig igennem EU's kvalitetskontrol. I alt er 16 strande dumpet, hvoraf syv af dem er i vores region.

Hvilke strande der er dumpet, kan du se herunder:

 - Odsherred: Sanddobberne

- Kalundborg: Bjerge Os Brovejen

- Stevns: Strøby Egede, Ahornvej

- Lolland: Ved Maribo Søcamp

- Næstved: Klinteby og Dragsbjerg

 
Kilde: /ritzau/ 
 

Danmarks officielle badesæson løber fra 1. juni til 1. september

 


Nyhedsoverblik