Formanden for Nordvest FC's Eliteudvalg, Carsten Damgaard, mener, at Næstveds målmandstræner burde være mere bevidst om sin rolle som rollemodel.
- Vi er rollemodeller for de unge i klubberne, og det, synes jeg, har været svært at se i denne situation, siger Carsten Damgaard.
I sidste uges opgør mellem Næstved Boldklub og Nordvest FC kastede Næstveds målmandstræner sig til jorden, da Nordvest FC's Ricki Olsen kom tæt på ham ved det tekniske felt.
- Selvfølgelig er vi rollemodeller, men der var mange episoder i den kamp, og to sider af den sag, siger bestyrelsesformand i Næstved Boldklub, Peter Birk Pedersen, der afviser, at episoden får konsekvenser for målmandstræneren.