Danmark taber pusten på havvind sammenlignet med nabolande

Flere af Danmarks nabolande er ifølge en opgørelse foretaget af Politiken mere ambitiøse på havvindsområdet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Danmark har frem mod 2030 langt mindre ambitiøse planer for udbygning af havvind, end flere af vores nabolande har.

Det skriver Politiken lørdag.

Avisen har lavet en gennemgang af planer i de enkelte lande og tal fra europæiske brancheorganisationer for vindkraft. 

160906-krigersflak-havmoelle.jpg
Læs også
Kriegers Flak skal være Danmarks udstillingsvindue
160906-krigersflak-havmoelle.jpg
Læs også
Kriegers Flak skal være Danmarks udstillingsvindue

Regeringens energiudspil forhandles netop nu af Folketingets partier. Her står blandt andet, at Danmark skal "gå forrest" og fortsat befinde sig i den "absolutte verdenselite", når det handler om udbygningen af vedvarende energi.

Det er ikke en aggressiv investering

Det helt store slagnummer i regeringens udspil er opførslen af en ny havvindmøllepark på 800 megawatt.

Men kigger man på de aktuelle planer i flere lande ved Østersøen og Nordsøen, halter Danmark langt efter. Både Storbritannien, Tyskland, Holland og Polen har større planer end Danmark. 

Havvindmøller
Læs også
Regeringen vil bygge verdens største havvindmøllepark
Havvindmøller
Læs også
Regeringen vil bygge verdens største havvindmøllepark

Det bekræfter professor Frede Blaaberg fra Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet over for Politiken.

- En investering på 800 megawatt er ikke en markant størrelse, i forhold til hvad andre lande lægger op til. Danmark har ikke lagt op til nogen aggressiv investering, siger Blaaberg.

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) lægger vægt på, at regeringens forslag om en park med en kapacitet på 800 megawatt aldrig er set større i danmarkshistorien.

- Det er første af flere skridt. Så ambitionerne stopper ikke der, lyder det i et skriftligt svar fra ministeren.


Nyhedsoverblik