Campingvogne advares mod vind på Storebælt

Hård vind søndag fører til, at trafikanter med vindfølsomme køretøjer advares. Vinden ventes dog ikke at give store problemer for påsketrafikken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Pas på, hvis du vil krydse Storebæltsbroen i et vindfølsomt køretøj søndag.

Sådan lyder opfordringen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der advarer trafikanter om den hårde vind, der især ved broens pyloner kan skabe problemer.

Generelt er Vejdirektoratet dog ikke bekymrede over blæstens betydning for påskevejret.

- Det store ryk sker først mandag, og da vinden ikke er årsag til nogle egentlige restriktioner for trafikken. Lige nu regner vi ikke med andet, end at trafikken søndag kommer til at flyde fint, siger vagthavende Khuram Shahzab til TV ØST.

Også på Øresundsbroen advares om blæst, der kan påvirke kørslen.


Nyhedsoverblik