Byrådskandidater vil have mere i løn

Halvdelen af de byrådskandidater, der lige nu fører valgkamp, er utilfredse med den gennemsnitslige årsløn for byrådsarbejdet. Det viser en undersøgelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Gennemsnitligt 110.000 kroner årligt er ikke nok for at lave byrådsarbejde. Det mener i hvert fald halvdelen af de 4000 byrådskandidater, der har svaret i en rundspørge som Ritzaus Bureau har lavet.

Undersøgelsen viser, at byrådspolitikere bruger mellem 20 og 25 timer til at læse rapporter, gå til møder og transportere sig rundt til de forskellige ting.

Og efter strukturreformen er arbejdsbyrden og dermed arbejdstimerne endda steget uden at lønnen er fulgt med, siger formanden for Kommunekontaktrådet i Region Sjælland, Jens Stenbæk. Han giver dermed den halvdel ret, som vil have en højere betaling.

- Man skal nok ikke regne sin timeløn ud i hvert fald. Vi i KKR er enige i, at aflønningen af kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke har fulgt med den almindelige lønduvikling. Siden 1994 har vi et stort efterslæb på 30 procent, og det må vi kompensere, siger Jens Stenbæk.

Han forklarer desuden, at det ikke så meget er borgmesteren og fuldtidskommunalpolitikerne, der er ramt på økonomien, men det menige byrådsmedlem.

- De, der mærker det hårdest, er de menige medlemmer, som skal passe det her ind samtidig med, at de skal passe et almindeligt arbejde. For dem er det rigtig hårdt, at der ikke er en løn, der passer til arbejdsindsatsen, siger han.


Nyhedsoverblik