Brandfarlig sommer: Så mange overtrådte afbrændingsforbuddet

I løbet af sommermånederne blev 28 personer sigtet for at overtræde afbrændingsforbuddet. Et forholdsvist lavt tal, mener politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sommertørken 2018 var uden tvivl den travleste periode i brandmands minde.

quote Vi har oplevet at folk har været rigtig flinke til at overholde forbuddet

Peter Compen, leder af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis Centrale Beredskab

For med den knastørre natur stod adskillige marker, skove og haver i brand, og det betød adskillige udkald for brandvæsenet.

22 mark- og naturbrande i 21.-22. juli 2018
Læs også
22 naturbrande i weekenden: Naturen er knastør
22 mark- og naturbrande i 21.-22. juli 2018
Læs også
22 naturbrande i weekenden: Naturen er knastør

I vores region rykkede brandfolk ud til 327 naturbrande mellem maj og august. Til sammenligning rykker brandvæsenet i gennemsnit ud til 592 naturbrande i den periode – i hele Danmark.

Det viser en optælling på baggrund af tal fra regionens brandmyndigheder.

Midt- og Sydsjællands Brand og Redning havde i perioden 124 udkald til naturbrande. Særligt i Næstved og i Ringsted fik brandfolkene travlt med vandslangen.

I det vestsjællandske havde man 114 meldinger om naturbrande, som man rykkede ud til, og på Lolland-Falster fik brandmændene 90 naturbrande at se til i perioden. Det oplyser henholdsvis Vestsjællands Brandvæsen og Lolland-Falster Brandvæsen.

Relativt få sigtelser

På grund af den brandfarlige natur blev der den 12. juni og frem til den 14. august indført et landsdækkende afbrændingsforbud. Og selvom danskerne generelt set var gode til at vente med grillpølserne, så var der alligevel flere, der brændte nallerne.

Naturbrand
Læs også
Få personer sigtet efter travl sommer for brandvæsnet
Naturbrand
Læs også
Få personer sigtet efter travl sommer for brandvæsnet

Midt- og Vestsjællands Politi måtte rejse i alt seks sigtelser i forbindelse med afbrændingsforbuddet, mens Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde 22 sager med personer, der ikke fulgte brandmyndighedernes anvisninger. Heldigvis er der tale om lave tal, lyder det fra sidsnævnte politikreds.

- De sigtelser, som vi har haft, har været spredt ud over hele politikredsen, men jeg synes egentlig ikke, at 22 sigtelser er meget, siger Peter Compen, der er leder af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis Centrale Beredskab. 

- Vi har oplevet, at folk har været rigtig flinke til at overholde forbuddet, og der er undgået flere større brande af den grund. Der har selvfølgelig været nogle, der har været helt ligeglade, men jeg synes ikke, at 22 er mange, når man tænker på, at det har været i sådan en lang periode, siger han til TV ØST.


Nyhedsoverblik