Den sociale arv er særdeles stærk, når det gælder befolkningens kontanthjælpsmønstre. For en stor del af de unge, der modtager kontanthjælp i dag er såkaldte "andengenerationsmodtagere", der har arvet mønstret fra deres forældre.
Derfor skal regeringen ikke håbe på alt for store økonomiske gevinster ved den reform af kontanthjælpen, som bliver drøftet i forbindelse med finanslovforhandlinger, skriver Berlingske.
40 procent
Omkring 40 procent af unge kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 24 år har forældre, som også selv har været på kontanthjælp.
For indvandrerunge på kontanthjælp er andelen 60 procent, for efterkommere helt oppe på 70 procent, viser nye beregninger, som tænketanken Kraka har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Dream-registret ifølge Berlingske.
- Set i lyset af disse tal skal man nok ikke være superoptimistisk i forhold til, hvor mange penge man kan hente ind på en reform, siger Jonas Zielke Schaarup, der er ledende økonom i Kraka, til avisen.
- For de stærke grupper vil regulering af ydelsen sandsynligvis have en effekt. Men for de svage skal man ikke forvente mirakler. Her er skaden sket langt tidligere, tilføjer han.
God idé at skære i kontanthjælpen
Han mener dog stadig, at det er en god idé at skære i kontanthjælpen til unge under 30 for at få flere i job eller uddannelse.
Ifølge Martin D. Munk, leder af Center for Mobilitetsforskning og professor på Aalborg Universitet, skal der mere til end at sænke kontanthjælpen for at få de unge i uddannelse eller i beskæftigelse.
- Hvis man bare sænker ydelserne, bliver mange af de her unge ikke jobsøgende, de bliver bare fattigere eller cirkulerer rundt på erhvervsskolerne, i mange tilfælde uden at gennemføre.
- Det er en indsats, der primært skal starte i børnehaven og skolerne samt i familierne, siger han til Berlingske.
/ritzau/