Det er ikke længere et officielt mål, at 96 procent af alle børn skal kunne rummes i den almindelige undervisning i folkeskolen.
Den udmelding kom fra regeringen, efter at et ekspertudvalg i sidste uge anbefalede at afskaffe den forkætrede målsætning om inklusion.
Men hvis man tror, at det så betyder, at der kommer flere penge til folkeskolen, fordi flere børn måske vil blive sendt i specialundervisning, må man tro om. Det er i hvert fald ikke det, undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) lægger op til.
- Det er ikke et spørgsmål om økonomi, det er et spørgsmål om organisering, siger ministeren efter et forhandlingsmøde med Kommunernes Landsforening (KL) om økonomien i 2017.
- Det at droppe en politisk målsætning er ikke noget, der koster penge, siger Ellen Trane Nørby.
Hun påpeger, at der ikke blev ført penge tilbage fra kommunerne til staten, da det i sin tid blev vedtaget, at flere børn skulle i almindelige klasser og færre i specialklasser.
Nogen børn har glæde af inklusion
Ministeren understreger, at kommunerne spiller en stor rolle i at få inklusionen til at fungere for det enkelte barn. Fremover skal der bare ikke være fokus på at ramme et bestemt procenttal, forklarer hun.
- Det er blevet meget firkantet, og for det enkelte barn har det i nogle tilfælde været direkte kontraproduktivt, siger Ellen Trane Nørby.
- Nogle børn kan have behov for at være en del af en normal klasse i en stor del af timerne, men have behov for et mere afskærmet miljø på andre tidspunkter.
KL's formand, Martin Damm (V), svarer ikke direkte på, om han mener, at det har økonomiske konsekvenser at droppe målet. Men han understreger, at kommunerne er enige i, at målsætningen skrottes.
- 96-procents målsætningen skulle drive det et stykke, men nu er vi i en anden situation, siger Martin Damm.
/ritzau/