De økonomiske omkostninger er ikke gjort op, men ifølge transportminister Lars Barfoed (K) betyder forsinkelserne udgifter til blandt andet overarbejde, ændret materielbenyttelse og taxakørsel. Det skriver Dagbaldet Information.
- Mange medarbejdere på værksteder, klargøringsstationer, lokomotivførere og togpersonale har derudover haft tomgangsproduktion, idet planlagt arbejde ikke kunne udføres, fordi tog mv. ikke kom til eftersyn, rengøring, vask,skriver ministeren i et svar til Enhedslistens Per Clausen.
Lars Barfoed påpeger endvidere, at episoderne med forsinkelser og ulemper for kunderne, har en negativ indvirkning på DSB's image.Hidtil har ingen af de mange forsinkelser kunne spores tilbage til en egentlig bombe, og ifølge Per Clausen er tiden inde til at overveje, om man overreagerer:
- Spørgsmålet er, om det, at man hver gang reagerer så voldsomt med stop af drift og rydning af stationer, ikke er med til at øge problemet, siger han til Information.
Hos DSB kender personalet alt for godt til de mange falske alarmer, der koster dyrt for statsbanerne. Hardy Olsen, beredskabsofficer i DSB Risk Management fortæller, at DSB har lavet en række terrorforebyggende initiativer. På steder, hvor terrorrisikoen er høj, kan passagerne høre i togets højttalere, at de ikke må efterlade bagage.
Med jævne mellemrum laves der også 'opmærksomhedskampagner' for personalet. Det er dog ikke alle efterladte tasker, der er potentielle trusler, men personalet må afveje situationen hver gang. Hardy Olsen husker særligt én episode:
- For noget tid siden var der én, der kom gående med en papkasse. Vedkommende var tilfældigvis et kvindemenneske af anden etnisk herkomst. Hun stillede papkassen fra sig og stak af, men blev råbt an: Du har glemt din papkasse! Men hun stak altså af, og så blev politiet tilkaldt, beretter Hardy Olsen til Information.
Hændelsen førte til, at Odense Banegård blev evakueret. Der viste sig at være fødevarer i papkassen.DSB får ingen kompensation for de mange sikkerhedsforanstaltninger, selv om de koster dyrt. Passagerne transporteres med bus eller taxa, og lange togstrækninger står stille. I Høje Taastrup var der en sag, der kostede over 500.000 kroner, fortæller Hardy Olsen.
DSB Risk Managment mener dog ikke, at reglerne er for stramme, og siden 2001 er de også blevet bedre til at håndtere dem:
- Sådan set har vi droslet lidt ned. Vi har lært at leve med det på en anden måde, og reagerer på de meldinger, vi får fra politi og PET. Så kører vi lidt op og ned alt afhængig af de meldinger, siger Hardy Olsen.
Siden 11. september 2001 og de efterfølgende terrorangreb i Madrid og London har både de danske myndigheder, politi og altså også DSB brugt mange ressourcer på terrorbekæmpelse, fortæller Lars Erslev Andersen, der er leder af enheden for Politisk Vold, Terrorisme og Radikalisering ved Dansk Institut for Internationale Studier. Terrorbekæmpelsen har påvirket os alle, forklarer han:
- Myndighederne har opdraget folk til at være mere opmærksomme. Det kaldes med et fint begreb, at man har øget modstandskraften i befolkningen, siger Lars Erslev Andersen.
Derfor er de falske alarmer ikke noget, man bare kan sætte en stopper for nu, vurderer han:
- Nu er en hel generation blevet opdraget til at være ekstra opmærksomme, og det kan man ikke lue ud i. De mange ressourcer kan måske virke overdrevne, når man ser på de få egentlige trusler, påpeger Erslev Andersen:
- Hvis man laver en ren 'cost benefit-analyse' af det, så bruger samfundet formegentlig for mange ressourcer på det, men det er bare ikke det eneste aspekt, siger han og tilføjer, at hvis der sprang en bombe, så ville alle spørge, hvorfor man ikke forhindrede det.
Per Clausen medgiver, at man løber en risiko ved at slække på sikkerhedsreglerne, men derfor skal politikerne alligevel tage ansvar, lyder hans opfordring.
- Vi må se på, hvordan man kan undgå at ødelægge vores infrastruktur og hverdagen for de mange mennesker, som bliver ramt af det her, siger han og varsler yderligere spørgsmål til både justitsministeren og transportministeren:
- Det er vigtigt at finde ud af, hvem der står bag truslerne, og om sagerne bliver opklaret, siger Per Clausen.
Lars Erslev Andersen efterlyser også mere viden om, hvad terrorbekæmpelsen koster:
- Man ender meget tit med at diskutere sådan nogle enkelte ting, men man har ikke rigtigt en samlet vurdering af, hvad hele det her terrorberedskab har gjort ved det danske samfund, siger han.
Hardy Olsen frygter, at øget fokus på emnet vil skabe en efteraber-effekt, som fører til flere trusler. Også klimatopmødet i København i december kan føre til nye bombetrusler:
- Frem mod klimatopmødet vil nerverne nærmest hænge uden på skjorteærmerne, siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra transportminister Lars Barfoed.
/ritzau/