Boligerne i Sorø og på Lolland i store prisfald

Priserne på boliger fortsætter med at falde. Prisfaldet er størst i Lolland og Sorø kommuner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Gevinsten ved at sælge en bolig fortsætter med at rasle ned.

Ejerne af især parcelboliger er således fortsat tvunget til at se store tab i øjnene, hvis de skal sælge.

Det skriver Ekstra Bladet på baggrund af tal fra Nordea og Danske Bank.

Generelt er der fortsat prisfald i hele regionen – i bedste fald kan sælgerne nøjes med tab på mellem 0 og 5 procent over det seneste år.

I Lolland og Sorø kommuner er faldene dog fortsat relativt størst. Her har boligejerne tabt mellem 15 og 20 procent i løbet af de seneste 6 måneder.

Eksperter siger samtidig til avisen, at der kan være yderligere tab på vej. Hvis renten for eksempel stiger, så kan det tilføje ustabilitet til boligmarkedet.


Nyhedsoverblik