Bølge af indbrud: Tyv stjal fra bil, mens to børn sad på bagsædet

Tyve hærger i øjeblikket biler i Vordingborg, Møn og Sorø. I en af bilerne sad to børn på bagsædet, mens en taske blev stjålet fra forsædet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

To børn sad onsdag eftermiddag alene på bagsædet af en bil. Og mens bilen holdt i tomgang så en tyv sit snit til at åbne fordøren og nuppe en lædertaske fra forsædet. 

13 tyverier fra biler siden onsdag eftermiddag

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi advarer i øjeblikket mod tyverier fra biler.

Politiet har efterfølgende oplyst til TV ØST, at det ikke var i Slagelse, men i Sorø at tyverierne var begået. 

Siden onsdag eftermiddag har der været 10 indbrud i biler i Stege og Vordingborg og tre i Sorø.

Otte indbrud er foregået i Stege og to i Vordingborg, hvor der er blevet set en sort Mercedes i området.

Den bil, hvor to børn sad på bagsædet, var ulåst, mens der i de andre sager er brudt ind i låste biler. Her har tyven knust forruden, åbnet døren og taget de genstande, der lå i bilen.

Efter tyverierne har politiet aflagt besøg på en række adresser. Men ingen er endnu anholdt i sagen.

Sådan beskytter du dig mod biltyveri: