Blog: Farvel til Jeppe

Vi måtte sige farvel til et godt menneske - Jeppe Kjøller - som natten til lørdag sov ind, da han tabte kampen til kræften. Jeppe vil altid blive husket som en der gav en masse til sporten, og vi ville i søndagens kamp, gøre alt hvad vi kunne for at betale ham tilbage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Så er det blevet min tid, til det første indlæg her på bloggen. Så indledningsvis, vil jeg da starte med at takke Tv2Øst for denne mulighed. Sige velkommen til mine medBloggere fra hhv, fodboldens og håndboldens verden, og alle de læsere der måtte følge med.

Jeg vil forsøge med denne blog, at løbende komme med stemningsrapporter fra holdet, hvad vi går og arbejder med til træning, og hvordan det så udmønter sig i kamp. Jeg vil meget gerne svare på spørgsmål, så folk skal endelig komme med kommentarer på mine indlæg!

Det er idag Mandag den 16. november 2009 og Holdet (Team Fog Næstved) spillede igår kamp mod Aalborg Vikings på hjemmebanen i Næstved Hallen, i landets bedste række ( Canal Digital Ligaen ). Optakten til kampen, har været meget følelsesladet, idet vi måtte sige farvel til et godt menneske - Jeppe Kjøller - som natten til lørdag sov ind, da han tabte kampen til kræften.

Jeppe var en stor del af Baksetklubben i Næstved, og fungerede i sin aktiv karriere altid som en forgangsmand for spillet, en der altid ville vinde. Efterfølgende har han fungeret som både træner og assistent træner. Jeppe vil altid blive husket som en der gav en masse til sporten, og vi ville i denne kamp, gøre alt hvad vi kunne for at betale ham tilbage.

Som sagt som så. Vi vinder kampen, efter en forrygende afslutning i 4 periode af kampen, som vi vinder med hele 42-20. Sejren betyder at vi fortsat ligger på en 4 plads, med en kamp mindre op til 3. pladsen.

Men der er ikke meget tid til og kunne slappe af, for iaften går det løs igen, da vi skal spille kvartfinale i pokalturneringen mod Høbas, som spiller i landets næstbedste række ( 1. Division ) Vi har de seneste år haft flotte traditioner i pokalturneringen, da det er blevet til to finalepladser på 3 år. Vi håber selvfølgelig at vi igen i år kan være med til at spille om medaljer.

Jeg vil slutte af for denne gang, men snart være tilbage, hvor jeg vil skrive lidt om kampen iaften, og samtidig fortælle lidt mere omkring holdet og træningen.

Mange basketlige hilsner
Martin Høirup


Nyhedsoverblik