Blæsevejr kostede nye stormskader

Weekendens blæsevejr kradsede i friske sår. Der meldes igen om behov for at afdække tage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Falck mangler stadig at løse de sidste opgaver efter den store storm i mandags. Men efter lørdagens og søndagens blæsevejr er der kommet endnu en portion skader til.

Det oplyser Falck til TV2 ØST.

- De nye skader skyldes især, at midlertidige afdækninger af stormskader fra i mandags har revet sig løs, og dermed skal udbedres igen, siger vagtcentralleder Lasse Aunfelt til TV2 ØST.

Værst i Nordvestsjælland

Statistikken fortæller mandag morgen om 38 resterende stormskader, hvoraf enkelte dog stammer fra den store storm i sidste uge.

- I denne omgang er der flest meldinger om problemer i Odsherred og Kalundborg-egnen, siger han.

Han forklarer, at det ikke er usædvanligt, at et nyt blæsevejr ovenpå et stort stormvejr kan skabe problemer.

- Når vi for eksempel afdækker et tag, der har mistet tagsten - så er der jo tale om midlertidige afdækninger. Det er ikke så holdbart som et rigtigt tag, siger han.


Nyhedsoverblik