Birgitte Nymann afliver motionsmyter

Der florerer flere myter omkring træning og fedtforbrænding, som ikke har hold i virkeligheden. Instruktør Birgitte Nymann afliver her et par stykker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hører du til dem, der har svært ved at hitte ud af, hvad der er op og ned i de mange gode træningsråd, der eksisterer? Så er du sikkert ikke alene. For der løber mange løse rygter om træning og effektiv fedtforbrænding, og flere af dem er regulære myter. Det fortæller Lev Livet-instruktør Birgitte Nymann, som her be- og afkræfter nogle af mest gængse:


Kun konditionstræning slankerDer er mange, der tror, at det kun er konditionstræning, man taber sig af, bl.a. fordi man sveder rigtig meget. Og flere af os har for mange år siden lært, at høj puls er lig med størst fedtforbrænding. Men det hænger ikke sammen. Jeg har stor erfaring med, at man tager folk, der konditionstræner meget ned på programmer, hvor de styrketræner mere og træner lidt mindre, og så begynder de at få gang i vægttabet.


Det er en rigtig god idé med et mix af styrke- og konditionstræning, fordi styrketræning giver muskler, og muskler forbrænder 24 timer i døgnet, og man får ikke øget sin muskulatur nævneværdigt af at konditionstræne.


Fedtforbrænder først efter 20 min.En myte siger, at man skal træne i 20 minutter, før man begynder at fedtforbrænde. Det passer altså ikke. Vi fedtforbrænder hele tiden. Man får godt nok en højere forbrænding, jo længere tid man træner, men det er altså ikke sådan, at man er i gang med at træne i 20 minutter, og vupti så får man pludselig en fedtsugning, fordi forbrændingen går i gang. Man kan sige generelt, at jo længere tid man er i gang, jo større en andel af den mængde energi, man bruger, kommer fra fedt.


Man ikke kan tabe sig udvalgte steder på kroppenDet er både sandt og falsk. Man kan ikke lave en træningsøvelse for ballerne, som gør dem mindre. Man kan heller ikke lave én for maven og på den måde slide fedtet af. Det kan ikke lade sig gøre.


Men man kan godt mere eller mindre bestemme, hvor på kroppen man bruger sit fedt ved at strømline sin kost på en bestemt måde. Fx fedtet på maven, som er det mest usunde fedt. Her skal man undgå alkohol og sukker, og især rygning er en stor synder. Og så gælder det om at sove nok og stresse meget mindre. Det er fem store ting for folk, men det er dét, der skal til, hvis man vil af med det overskydende fedt på maven. 


Udstrækning gør mindre ømMåske én af de største myter, der findes. Flere tror, at hvis bare man strækker ud, så er man ikke øm dagen efter. Men man kan ikke hive i en muskel for så at mærke mindre i morgen. Det har ingen effekt på ømhed. Til gengæld skal man strække ud for ikke at blive stiv i kroppen. Stivhed er rigtig dårligt for os, fordi det hæmmer vores bevægelser i det daglige og kan give smerter og ubehag. Så vi skal lave strækøvelser for smidighed, ikke for at undgå ømhed.


Nyhedsoverblik