Biltyve brugte bil som våben

To yngre mænd efterlyses af politiet efter en voldsom episode i Føllenslev tirsdag, hvor et vidne blev påkørt flere gange.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet efterlyser to biltyve efter en voldsom episode tirsdag, hvor et offer for biltyveri blev påkørt flere gange af tyvene, mens han kontaktede politiet.

Det oplyser Midt og Vestsjællands Politi.

Den voldsomme episode skete på Toldervej i Føllenslev ved Kalundborg, hvor de to biltyve var blevet standset af manden. Efter påkørslerne flygtede de to biltyve i høj fart fra stedet.

De to mænd sættes i forbindelse med mindst to biltyverier i området, og den mand, de angreb, var faktisk på vej ud for at hente sin egen bil, der var blevet stjålet og genfundet hos en mand på Græsmarksvej i Føllenslev, der selv havde fået stjålet sin bil.

De to biltyve flygtede i en sølvgrå Citroen Xsara varebil med nummerpladen SB96217.

 

Biltyvene beskrives som :

A:

  • Mand
  • Ca. 18 år
  • Høj, spinkel af bygning
  • Iført sort kasket og sort dunjakke

B:

  • Mand
  • Ca. 18 år
  • kraftig af bygning
  • Havde røde kinder,
  • Var ført rød hættetrøje.

 

Politiet ledte efter den stjålne bil, men fandt den ikke.

Lokalpolitiet i Kalundborg hører gerne fra personer, der har bemærket den sølvgrå Citroen Xsara eller de to biltyve i området. Kontakt politiet på tlf. 1-1-4.


Nyhedsoverblik