Billigere billetter til øerne

Fra i dag bliver det mange steder billigere at tage en tur til en af regionens øer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Prisen på at tage færgen til en af regionens mange øer falder fra i dag. Det fortæller DR Sjælland.

Der er dog stor forskel på, hvor meget og på hvilke tidspunkter billetterne bliver nedsat.

Det svinger nemlig betydeligt, hvor meget de enkelte færgeselskaber har fået i tilskud fra Social- og Indenrigsministeriet, så billetpriserne kan sænkes i ydersæsonen.

En af de færger, der for alvor kan banke prisen ned, er kabelfærgen Østre Færge, som sejler til Orø.

Fra 1. september sænkes prisen med 80 procent på alt undtagen gods, oplyser administrerende direktør Peter Alex Jensen til DR Sjælland.

På Sejerøfærgen bliver der kun råd til at give cyklisterne gratis overfart, og så bliver fire overfarter om ugen gratis for biler.

I alt der uddelt 28 millioner kroner i støtte i år. Tilskudsordningen bliver efter planen evalueret om fire år.

 /Ritzau/


Nyhedsoverblik