Bilister skal passe på glatte veje

Der er risiko for sne- og isglatte veje over hele landet. Falck rykker ud til biler, der ikke kan starte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er især bilister og cyklister, der skal passe på turen til arbejde mandag morgen. Over hele landet er der nemlig risiko for sne- og isglatte veje, oplyser Vejdirektoratet.

Vintervejret har igen givet travlhed for Falck, som siden midnat er rykket ud til 628 bilister i hele landet.

- Når bilen har stået hele weekenden i kulden, så skal mange have hjælp til at starte, når de skal på arbejde mandag morgen, siger pressechef Mikkel Andreas Bech fra Falck.

/ritzau/