Bilinspektører kan aflaste politiet

Niels Andersen, som er formand for Dansk Lokal Syn, mener, at mange bilinspektører kunne aflaste politiet som køresagkyndige.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der har i lang tid, blandt andet på TV2 ØST, været stor kritik af ventetiden på at tage køreprøve. Nu fortæller Formanden for Dansk Lokal Syn, at han selv og mange af hans kollegaer vil kunne bringe ventetiden ned.

- Der går stadig sagkyndige rundt i Danmark, der kan klare den opgave her. Det er vigtigt, at vi kigger på, om der er nogle af dem, der kan tage nogle af køreprøverne, så vi kan komme problemet til livs, siger Niels Larsen.

I 2005 blev bilinspektionen i Danmark privatiseret. Inden da, var det de samme mennesker som synede biler, der foretog køreprøver. Bland andet til den såkaldte gammelmandskøreprøve. Derfor har mange af dem der syner biler i dag stor erfaring som køresagkyndige.

Karsten Nonbo er medlem af Folketingets Trafikudvalg. Han bakker op om løsningen.

- Det kunne være en udmærket snuptagsløsning, her hvor vi har et problem. På længere sigt, kan de jo ikke. Der skal vi enten have dem ind i folden, eller have nye uddannet. Men de, der har virket som sagkyndige tidligere, kan efter min mening også fortsætte, siger han.


Nyhedsoverblik