Bedre mobilnetværk på vej til hele Sjælland

Efter en test på Lolland er Telia og Telenor klar til at udbrede deres fælles projekt til Sjælland, som gerne skulle gå en tid med bedre mobilnetværk i møde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Telia er ifølge eget udsagn i gang med at skabe Danmarks bedste netværk, og nu er turen for alvor kommet til sjællænderne efter en testfase, hvor beboerne på Lolland har fået glæde af det nye netværk.

2 netværk bliver til 1

Telia og Telenor er fælles om det historiske projekt, hvor 2 netværk bliver til 1, hvilket giver brugerne hele 40 procent flere master at boltre sig på.

Her kan du se i hvilke byer, arbejdet foregår hvornår. Ifølge Telia vil arbejdet ske natten til onsdag i de pågældende uger, og nettet vil være nede i nogle timer i forbindelse med arbejdet.

  • Uge 37: Nykøbing Falster
  • Uge 38: Vordingborg
  • Uge 40: Haslev
  • Uge 41: Næstved
  • Uge 42: Slagelse og Ringsted
  • Uge 43: Kalundborg og Jyderup

Resultater efter sammenlægningen i Nakskov-området:

  • Antallet af afbrudte opkald (dropped calls) er reduceret med 22 procent
  • 20 procent stigning i den indendørs, geografiske dækning
  • 9 procent stigning i den indendørs, populationsmæssige dækning
  • Ekstra kapacitet er tilføjet i netværket
  • Øget hastighed med data i udvalgte områder
  • Bedre kvalitet i netværket

Nyhedsoverblik