Barnestemme i bilen advarer om vejarbejde

En ny kampagne i trafik-app skal få bilister til at køre pænt forbi vejarbejde. Midlet er en barnestemme.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

"Forsigtigt - vejarbejde forude - pas godt på min far!" Den melding vil fra og med i dag møde brugerne af en trafikapp, der advarer om uheld og vejarbejde på ruten. 

Med en ny kampagne bliver der nok engang sat fokus på ulykker, hvor bilister pløjer ind i vejarbejde eller på anden vis chikanerer vejarbejderne. 

Her kan du høre et af eksemplerne på en advarsel

Kampagnen består af skilte med børnetegninger på - og altså den nye tilføjelse i app'en, Trafik Alarm, hvor en dreng advarer om vejarbejde forude.

Første integrerede kampagne

Kampagnen ”Pas på min far” har kørt flere gange før, men det er første gang, at en kampagne også kommer ind i en af de populære apps.

- Der kommer nok aldrig reklamer for chokolade eller sodavand i vores app, men når det er et så vigtigt budskab i trafikken om, at man skal respektere vejarbejderne, så synes jeg, det er rigtig sjovt, at de bliver en del af vores app. Vi vil gerne, sammen med børnestemmerne, være med til at gøre en indsats for at gøre vejene mere sikre omkring vejarbejde, siger Søren Kleberg, Produktchef fra Trafik Alarm, som app'en hedder. 

Kampagnen er netop begyndt og løber de kommende tre uger.


Nyhedsoverblik