Bandidos-støtter truede unge til at begå røveri

To teenagere blev i dag idømt hver et års fængsel for et væbnet røveri mod en Focus-købmand i landsbyen Nørreballe på Lolland i oktober sidste år. Her truede de sig til et beskedent udbytte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

De dømte er henholdsvis 18 og 16 år. På grund af deres unge alder, og fordi de følte sig truet til røveriet af tre ældre medgerningsmænd, blev halvdelen af dommene gjort betinget. De modtog begge dommene. Det skriver folketidende.dk.

Ialt syv personer sidder bag tremmer tiltalt for medvirken til røveriet. Nogle af de syv er også tiltalt for anden kriminalitet, herunder et røveri mod billetkontoret i færgehavnen i Tårs på Lolland.

I dag fik de første to helt unge røvere så deres dom ved retten i Maribo. I morgen skal endnu en ung røver for retten og torsdag i næste uge skal endnu én møde dommeren.

Tre noget ældre mænd, som politiet betragter som bagmænd til en længere række kriminelle handlinger, har endnu ikke fået udarbejdet deres anklageskrift. I retten i dag fremgik det, at de tre har tilknytning til Bandidos.

/ritzau/

 


Nyhedsoverblik