Armadillo vinder fornem pris

Den omdiskuterede krigsfilm, "Armadillo", der følger udsendte soldater fra Antvorskov Kaserne, har sikret sig den prestigefulde kritikerpris Semaine de la Critique på verdens største filmfestival i Cannes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det føles overvældende. Cannes er verdens største filmfestival, og vi har fået en pris. Det er en kæmpe cadeau til filmen, til holdet bag filmen og til mig som instruktør, siger Janus Metz til Ritzau.

Det var en overvældet dansk instruktør, der sent torsdag aften sikrede sig den prestigefulde kritikerpris Semaine de la Critique i Cannes for sin film "Armadillo".

Med prisen får filmen ikke bare omtale i Danmark, men i resten af verden

- Jeg synes, det er en anerkendelse af, at vi har lavet et universelt værk, som ikke bare handler om danske soldater i Afghanistan, men som handler om noget, alle internationalt kan forholde sig til og relatere sig til, forklarer han.

Armadillo er baseret på optagelser, der er foretaget i Helmandprovinsen i Afghanistan, hvor instruktør og fotograf fulgte soldaterne fra Antvorskov i deres hverdag på basen og under voldsomme kamphandlinger

Armadillo får dansk premiere på torsdag.

[video:http://www.youtube.com/watch?v=bvt6rkUuhOc]

 


Nyhedsoverblik