Årets største græskar kåret - sjællænder beholder danmarksrekord

Det lykkedes ikke at slå danmarksrekorden fra Midtsjælland til kåringen af årets største kæmpegræskar. Årets vindergræskar vejede 446,6 kilo.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Landet har fået en ny danmarksmester i kæmpegræskar.

Med 446,3 kilo tog Jens Peder Skønager fra Ribe sejren med små 100 kilo ned til andenpladsen.

- Der er tale om de tre H’er: H20, cirka 500 liter vand om dagen i sommer. 35 trillebøre med hestepærer i rå mængder. Og det sidste H er held, da solen ikke har været med os i år. Min kone og jeg har til lejligheden bygget et drivhus til græskarret. Næste år går jeg efter et endnu større græskar, siger den stolte vinder.

Så store var græskarrene: 

  1. Jens Peder Skønager, Ribe, 446,3 kilo
  2. Ole Bent Frederik Christensen, Skanderborg, 352,2 kilo

  3. Tage Svendsen, Vejen, 272,9 kilo
  4. Jørgen Øllegaard Jensen, Nr. Nebel, 256,2 kilo
  5. Laurits Vagner, Ringkøbing, 198,8 kilo
  6. Nina Tin Rasmussen, Mørke, 170,4 kilo
  7. Henrik Jensen, Græsted, 160,1 kilo
  8. Hjalte Tin Iversen, Mørke, 151,9 kilo
  9. Karl Erik Kornmaaler Mikkelsen, 124,3 kilo

 

Kilde: Tivoli

Midtsjællænder beholder rekord

Og netop det med den manglende sol betyder også, at Lasse Blach fra Store Merløse ved Ringsted beholder den danmarksrekord han slog under sidste års rekordsommer. Her dyrkede han et græskar på hele 589,4 kilo, og det var der altså ingen, der kunne slå i år.

Læs også
Gigantiske græskar fra Sjælland slår danmarksrekord
Læs også
Gigantiske græskar fra Sjælland slår danmarksrekord

Til årets konkurrence var der en enkelt deltager med fra TV2 ØST’s sendeområde, nemlig Karl Erik Kornmaaler Mikkelsen fra Vig. Han tog sidstepladsen med et græskar på 124,3 kilo.

Karl Erik Kornmaaler Mikkelsen blev nummer 9 i dagens konkurrence.
Karl Erik Kornmaaler Mikkelsen blev nummer 9 i dagens konkurrence. Foto: Tivoli

For 12. år i træk var det Tivoli i København, der lagde jord til danmarksmesterskaberne i kæmpegræskar. De store græskar kan ses frem til og med den 3. november. Den 30. oktober skal de største græskar efter planen skæres ud, så de kan ses med lys i på Allehelgensaften.


Nyhedsoverblik