Problemer med Vordingborg-senderen betyder onsdag, at mange Boxer-kunder i vores område i perioder har problemer med at se tv.
Det oplyser Boxer på deres hjemmeside.
Det er tv-seere, der modtager deres signaler via en antenne, der er ramt af problemer.
Udfaldet kommer dagen efter, at kabeltv-udbyderen Yousee også havde problemer i vores område efter et kabelbrud. Dette skulle dog være udbedret.
Boxer giver i skrivende stund ingen løfter om, hvornår problemerne er løst – men lover, at de arbejder hårdt på at løse problemet.
Du kan se Boxers driftsside her: https://www.boxertv.dk/teknisk-support/daekning/planlagte-afbrydelser/